.. Jeg tog en manniquindukke-hånd der lå i en udstilling i et åbent grupperum på mit gymnasie, i troen at det var en af de billedkunstholdudstillinger med skrald, lavet om til ‘kunst’. Den skulle bo på mit ungdomsværelse! Utallige måneder efter, opdagede jeg (fordi jeg aldrig gik på skolens intranet for at læse nyheder eller se, hvad vi havde for), fra min klassekammerat, at hånden længe var efterlyst x mange og skolen havde måtte betale erstatning for den. Udstillingen var åbenbart ægte kunst, udlånt fra et eller andet smart sted.
.. En ældre mand spurgte om jeg havde valgt mit navn, fordi jeg var fan Kit Carson – en amerikansk stumfilm fra 1903.
.. I 4., da en veninde og jeg kom til at aflevere en strejferhund til et forkert hjem – da døren gik op, løb den kæmpe køter glad og gøende ind, hoppede rundt på en eller anden der tydeligvis lå og sov, og kom ud med et ødelagt barnesvær i munden. Damen i døren så rædselslagen ud, og min veninde udbrød stolt: “Der var vist en, der var glad for at komme hjem!”. Svaret var nej.
.. Jeg blev spurgt, om jeg egenligt ikke synes at Jesus var lidt lækker. Altså sådan som han hang der på korset udenpå et Vagttårnet-blad.
.. Vi fik lov, i en 7 hestes brandert, at betale en natbuschaffør med vores DSB-togbillet, efter en rapkoncert i Frederikshavn. Nok fordi at han ikke nænnede at lade to teenagere vente på morgentoget i november måned.
.. Jeg fik superkræfter af at drikke en halv flaske gin, og i min kolossale brandert adopterede en gigatisk metalpæl, som jeg slæbte med mig hjem.
.. En af mine yndige veninder blev passet op af en lidt mere voksen mand, der gav sit nummer på en seddel. Da hun fik en af gymnasielærene til at slå det op på Krak i pausen, til skue for alle på storskærmen med det overståede powerpointshow, kunne vi se at der var en hjemmeside tilknyttet nummeret. Vi fik hende lokket til at klikke på den – det førte direkte til en side med navnet hedefar.dk, hvor han åbenbart forhandlede hårløse katte.