En 2-i-en anbefaling, med tid til eftertanke.

Min søde barndomsveninde, der ligesom jeg, alle dage har sat stor pris på kulturliv, fik den fremragende idé at invitere mig i teateret som gave, da jeg i oktober havde fødselsdag.

Hun er en af den slags mennesker der tit finder på gaver uden for ønskesedlen og altid rammer plet og denne er ingen undtagelse – jeg élsker oplevelser.

Pudsigt nok, da vi så fandt en forestilling der lokkede og tilmed passede med, at hun var hjemme fra hovedstaden, viste det sig at få uger inden, så åbnede Aalborg Teater’s nye teaterbar.

Et heldigt sammentræf, som selvfølgelig gjorde, at det var der vi skulle starte, med lidt sladder og en bid mad, før vi skulle fortrylles i Den Store Sal’s fløjsklædte teatersæder.

Vi var begge enige om, at Scene 11 gjorde det rigtig godt. Der var smukt og indbydende med varme jordfarver, vinreols-væg, cognac-læder, samt smukke malerier og menukortet var interessant.

Udvalget om eftermiddagen var småt, men godt, og mens hun hoppede på surdejspizza og brownie, kastede jeg mig ud i en “byg selv-ostetallerken”. Pure heaven! Jeg kunne vælge mellem 10 styk, og begrænsede mig til en medium platte med fire – alle ostene var fra danske gårde og med behørigt tilbehør. Noget af det bedste brød, jeg længe har fået (jeg kan normalvis overse en brødkurv totalt, fordi brød uhyre sjældent siger mig noget), nypisket smør, kompot med hyben og figen og små urter til et par af ostene. Det var lige mig – især med et glas mousserende chardonnay som sidevogn.

Så både selskabet, betjening og serveringerne var et stort hit, og vi kunne entrerer gaderoben mætte og tilfredse.

Herefter skulle vi se et stykke, som i sin beskrivelse på hjemmesiden var en smule tvetydig og derfor meget tillokkende.

Og jeg siger Jer:

Den forestillingen må I simpelthen ikke snyde Jer selv for – især fordi stykket bærer både at være humoristisk og forfærdelig, samtidig med at det på allerbedste vis viser os, hvordan verden kan ses og opleves gennem nerodivergente øjne. Den del er både smuk, komisk, hårdt og fængende, her skildret helt uden at være selvhøjtideligt eller ufølsomt karikeret.
Et virkelig fint stykke, hvis du spørger mig med anledning til masser af tanker, latter og stik i hjertet.

Det hedder Den mystiske sag om hunden i natten og er hurtigt strøget ind på top 10 over de teater stykker jeg har set, verden over – det kan jeg roligt sige, som altid helt uden at være sponsoreret.

Jeg har faktisk straks hentet bogen på Mofibo, og glæder mig til at høre den – på den måde strækker fornøjelsen af vores dejlige og tankevækkende besøg sig endnu længere. Det klager jeg ikke over.