A,  fjoller,  folk er freaks

Jeg undrer mig over:

– H&M’s tøjstørrelser. Hvordan kan man tage 4 par cowboy-shorts med ind i prøverummet, alle i størrelse 36 og få følgende resultat:

Par 1 sidder løst på den der “Brenda Walsh”-90’er måde, 2 og 3 sidder til på den korrekte, plain maner, der forventes og par 4 kan jeg ikke trække op til mere end knæene. Overhovedet. De var simpelthen låst med skrigende lynlås gab, ovenpå knæ. Det giver jo ingen mening mand. Noget af det. Især fordi de alle var i modellen “regular fit”.

– At man må erklære sig som selvudlært barrista på sin “kaffebar” menukort, med 22 slags kaffe, når man samtidig skriver, at man også har the og “thai latte”.

– Hvorhenne man får sig et konkurrence-gen? Min kæreste begriber ikke at jeg kan tabe i pool tre gange i træk og hygge mig helt afsindigt imens. Det er vel ligemeget, er det ikke?

– Om cafeerne har ansat aber til at udvælge avocadoer individuelt på indstinkt-niveau, eller om de kyler ligeså mange grimme ud, som vi andre, der køber tre paks.

– Hvorfor filan, at chokolade-producenterne altid fylder de mørke stykker med lyst nougat, i de der scweicher-æsker (hvor der i øvrigt max er fem med ok høj kakaoprocent). Jeg kan jo ikké lide lyst chokolade, det er jo derfor jeg vælger dem, ikke? De lyse og hvide, de får tilgengæld lakridsen, karamellen, likøren og nødderne. Tsk tsk! Godt, man kan stole på marcipanbrød.

– Hvorfor Christoffers stylist har lagt en død puddel ovenpå hans hoved?

– Hvad der blev af General Dryptud?

No Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *