A,  fjoller,  folk er freaks,  K

‘Karen-Lise Mynster’-listen..

Eller burde den have heddet ‘Krummemor’-listen? Hvis I er nogenlunde på alder med os, må have set det famøse øjeblik, hvor den superpædagogiske, smukke og overbærende Karen-Lise Mynster endelig får nok af det hele, og brøler ‘JEG BLIVER SINDSSYG!’ af sine lunges fulde kraft. Sådan kan vi også få det, og når vi gør, henviser vi altid til det øjeblik. Vi ved begge, hvad det betyder, og hvor rasende man rent faktisk er, når man nødt til, at bringe den stakkels frustrerede Krummemor ind i samtalen.

Her er et eksempler, som kan tage modet fra os gang på gang, og få os til at brøle umanerligt højt.

  • Når nogen mennekser slukker på stikkontakterne. Det vækker dybt hysteri i min, når det viser sig, at min iPad ikke lige har fået 2 timers strøm, fordi en eller anden lige tænkte, at strømmen trængte til, at blive slukket lidt.
  • Når min fysiske klodsethed får taget i mig, og jeg hverken kan komme af jakke, fjerne et stykke tape fra min finger eller noget helt 3. uden, at jeg (og alle omkring mig) kommer til skade og alt smadres til atomer. Det er vanvittigt utiltalende og ubegribeligt frusterende.
  • Når dem foran mig i køen bliver helt overraskede over, at de virkelig også skal betale, og derfor skal helt nederst i rygsækken, for at grave en oldgammel mønterpung frem, som muligvis viser jeg, at være tom, før de overgiver sig, og betaler med det kort, som det kun tager dem 3,5 minut, at finde i deres bukselomme. Hvordan kan de have misset det, når de har stået i kø sammen med os andre i 8 minutter, og set hvertfalde 6 mennesker betale før dem selv?
  • Når ting ‘sidder fast’. Alt en lynlås, en skuffe, et ærmegab i et dørhåndtag eller noget i den stil. Jeg bliver flinterende rasende på sekundet, og har ved lejlighed ødelagt ganske mange ting på den konto. Jeg skal have lært, at lirke frem for at flå. Lige om lidt.
  • Når folk forarget siger “det er altså et herre-toilet”, når man med krydsede ben og vand i øjnene, tjekker om der gemmer sig et pissoir eller WC bag døren, fordi der er tre i kø til dametoilettet. Er der virkelig nogen der tror, mændene bliver sure, eller er de seriøst bange for sjattisseri på brættet? Mage til hysteri, skal man lede længe efter under alle omstændigheder. Altså kan du klare tisseskurene på Roskilde, kan du klare dem på cafeen, I promise.
  • Når folk siger: “Kan du virkelig spise alt det der?” (Svaret er ja, hver gang – watch and learn).
  • Når folk af ukendte årsager får ubærlig trang til at sætte tyggegummi over-megameget-alt i det offentlige forum. Bussæder, toiletvægge, gratisaviser – intet er helligt.
  • Når voksne mennesker ikke evner at slå deres mobiler på lydløs. Får lyst til at hvæse “gamle, nu til dags!” når det sker, for det er fandme altid folk på 40+ der har folk der ringer midt i foredraget/biffen/talerne (de unge har jo travlt med at snappe hele verden, at de herre meget var der).

Noget du genkender, eller er det helt andre ting, der kan få dig op at ringe?

Vild med lister? Tjek fx K’s liste over ting, jeg ville ønske var løgn eller Ting, som A undrer sig over.

5 Comments

  • Louise

    Skønt indlæg og jeg synes jeg kan genkende mig selv i flere af dem.

    Bl.a. den med køen og med-køfolket, som det ikke lige er gået op for at det er god stil at begynde at finde sin pung eller kort frem inden de kommer hen til kasse-personen (eller må vi stadig sige kassedame’?)

    Mht genstridige lynlåse har jeg også været en slow-learner. Og jeg er oprindeligt fra Nordjylland, så jeg kender alt til watch and learn: jeg kan godt spise alt det mad jeg har øst op på min tallerken. Jeg bliver lidt utilregnelig og tilnærmelsesvis lidt farlig at være i nærheden af, hvis der er underskud på madindtags-kontoen 🙂

    God dag i det skønne nord fra havnekajen i Odense 🙂

    kh
    Louise

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *