A,  afslapning,  anbefaling,  PURE NICENESS

Oplevelsesrigdom #5, en håndfuld anbefalinger.

Januar er godt i gang – for nogle betyder det en mulighed for, at hoppe med på en rædsom sultekur (fy føj, godt det ikke er mig), andre en tilladelse til at ruinere sig selv i udsalgsshopping (jo tak) og nogle forbinder det med kulde og mørke (er vågnet op til -4, brrh!).

Uanset hvem du er, er jeg sikker på at du næppe disse dage suser til stranden, og derfor har jeg samlet mine anbefalinger, til sjove, hyggelige og spændende indendørs-aktiviteter, i disse forfrostne stunder.

Sidst jeg udgav et anbefalingsindlæg var faktisk for blot 1,5 måned siden her i december, men som jeg nævnte i det, var der så mange fantastiske ting, jeg måtte vælge fra, for bare at bevare en nogenlunde normal længde indlæg. På tre måneder når jeg en del – men denne gang er der kun 3 ting, der er udgået, og ikke rammer listen. Så fremadrettet vil jeg forsøge at poste dem oftere i stedet – elsker nemlig selv tips til oplevelser, jeg ikke selv har opsnuset.

Derfor må du endelig smide din idé til noget der er værd at skrive hjem om – helst i spændet fra omtrent Århus til det nordligste Nordjylland, da det er der jeg bevæger mig rundt.

Men nu til mine bud på skønne oplevelser fra for nylig – der er både Teater, kultur, kunst, foredrag og bogcafé – noget for en hver smag, og alle budgetter.

Jeg anbefaler:

Hvad gik det ud på? Christian Mongsgaard, som flere af Jer nok genkender fra TV, har efter udgivelsen af biografien om Erik Balling, fulgt op på en 3 kilo’s coffeetable book om Olsen banden. Og den kom han forbi og fortalte om, i et par timer.

Hvorfor var det fedt? Fordi Christian for det første er vildt sympatisk og sjov – dertil har han virkelig lagt sig i selen for at skabe en god bog. 800 siders gemt og glemt materiale har han gemmemlæst, interviewet pårørende og folk på sættet, besøgt tyske fans (som har tillært sig dansk, blot for at se filmene på originalsprog) og analyseret filmene ihht. samfundssyn og politik. Alt inklusiv filmsnas, sjove anektoter og gamle manuskript-fraklip.

Kostede det noget? Ikke en krone.

Kan jeg stadig nå at opleve det? Yes, tjek herrens facebook-opslag og se hvor han giver foredrag næste gang.

Hvad gik det ud på? Aalborg Teater har igen hevet et hverdags-drama op af hatten og sat det på spidsen, og du får alt hvad man kan forvente og lidt til.

Hvorfor var det fedt? Fordi der er fuld(!) knald på. Dialogen og kropssproget er så genkendelig fra hverdagen, og det maniskr touch udspiller de scener, man i sit stille sind afspiller inde i sit hoved, når man er presset. Så selvom du ikke tager kvælertag på din kæreste, bunder en flaske af værtindens rom når du får nok eller mooner hele selskabet, så har du haft lyst. I Blodbadets Gud, bliver den slags lyster ikke ved tanken.

Kostede det noget? Ja, K og jeg fik dog billetter i fødselsdagsgave.

Kan jeg stadig nå at opleve det? Ja, t.o.m d. 11/2 – tjek hjemmesiden for ledige billetter.

Hvad gik det ud på? Springeren – eller Aalborg Marinemuseum, som det engang hed, holder åbent og med sæsonkort til Aalborg Zoo, er der fri indgang i januar. Så derfor skulle vi forbi, og tjekke det ud.

Hvorfor var det fedt? Fordi det åbenbart er kæææmpe stort! Med alt fra miniature skibe, kompasser, fyrtårne, avisudklip, uniformer og interiør og en masse gode fortællinger. Var helt overvældet over de 6 sale og det kæmpe udeområde.

Kostede det noget? Normalpris var vist 90 bobs og noget mindre for børn og seniorer.

Kan jeg stadig nå at opleve det? Ja, sæsonnen er lige begyndt. Vi vender klart tilbage, for vi nåede langt fra alt på 2 timer, hvor vi var to voksne afsted.

Hvad gik det ud på? DC har smidt endnu en nyklassiker – denne gang med Aquaman i hovedrollen.

Hvorfor var det fedt? Fordi det var et rigtigt eventyr. Med kærlighed på tværs af vand og land, en skjult arving til tronen, manipulation mellem rigerne, en smuk prinsesse og et kæmpe slag.

Kostede det noget? Almen indgang – 120 her i Aalborg.

Kan jeg stadig nå at opleve det? Yes, men nok ikke så længe endnu, da premieren lå i midt december.

Hvad gik det ud på? Kunsthal Nord og Aalborg bibliotek lavet et dobbelt arrangement i form af bogcafé om “livet i vildmarken”, hvor otte bøger blev anmeldt på storskærm, hvorefter turen gik til nabobygningen til omvisning i stedets nye udstilling “Haiku til Høck”.

Hvorfor var det fedt? Fordi de formåede at samle et fælles tema for de to meget forskellige oplevelser, og i begge lejre var det nogle fantastiske formidlere, der gjorde oplevelsen rigtig god.

Kostede det noget? Nej.

Kan jeg stadig nå at opleve det? Dobbelt-eventet kommer ikke igen, men udstillingen står stadig, og kan besøges gratis alle hverdage i Kunsthal Nord – ofte er der planlagt et par rundvisningsdage og det vil jeg altid foretrække. Udstillingerne er nemlig non-profit og derfor altid meget eksperimenterende – eller “direkte grimme” som de selv siger, og derpå er baggrundshistorierne for værkerne tit skæg at få.

Hvad gik det ud på? Filmen af samme navn fra 2007 spilles live af fantastisk amatørskuespillere på Aalborgs perle “Det hem’lige teater”.

Hvorfor var det fedt? Fordi det er en fantastisk plot, hvor en ekstrem situation finder sted – hvor dem der ønsker bistandsklienter, drukkenbolde, kronisk syge og andre ‘samfundsnassere’ af vejen. Og pludselig indtræder de “nye københavnerregler” der giver lov til at aflive disse, hvis de ikke kan bevise et bidrag til samfundet. Og så vågner samfundet op til dåd – “be careful what you wish for, it might come true” må siges at være detvisen.

Kostede det noget? 50 sølle kroner.

Kan jeg stadig nå at opleve det? Ja, men så skal du afsted i aften! Sidst jeg tjekkede var der stadig lidt pladser at få her.

Håber du kan bruge tipsene til at få en lidt mere munter januar!

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *