A,  Bolig,  der er altid noget at fejre,  smukt,  voksenpoints

Velkommen i dukkehuset, en rundtur i mit nye hjem #1

Kom indenfor og snup en kop kaffe – og noget fra slikskuffen, hvis du er til den slags. Vi har også frugt! Og the, hvis du er den type? Er sikker på Skægaben gerne deler sit. Jeg skal ihvertfald ha’ kaff’.

Både på instagram og herinde på bloggen har I alle være overordentlig søde og opbakkende i hele huskøbsprocessen, og jeg synes det er så hyggeligt. I har både vist forståelse over mine smådramatiske flyttekvaler (i indlægget her), og klappet os på skuldren i mandags, da vi på 24 timer var færdige med indflytteriet. Det er så skønt og skægt, at I er med på sidelinjen.

Derfor vil jeg mægtig gerne (både pga. forespørgsler på noget mere boligspam, og fordi jeg har lyst), invitere Jer alle med indenfor på en housetour, i det smukke dukkehus.

Vi har at gøre med en murmestervilla placeret centralt i Aalborg, fra 1932. Vi har æren af på 154 kvm, fordelt på tre etager, (derfra navnet “Dukkehuset”) og som er delvis renoveret for få år tilbage, med nye gulve ink. gulvvarme, hvidt køkken, indbyggede skabsvæg ovenpå og nyt luksusbadeværelse nedenunder.

For at gøre dele hele lidt mere overskueligt, deler jeg etagerne op, og idag, synes jeg, I skal med i stue-etagen. Det er hjemmets hjerte, der rummer entre, køkken-alrum og gæstebadeværelse (*indsæt kæk Hammerslagsbemærkning om at der er bevaret stuk-lister og de originale dannebrogsvinduer i teak, men at der ellers er “lyst og højt til loftet, som man si’r”*)

Kom med!

Entré set fra 1. sal, hvor Tintin-væggen følger os op.
.. og herfra er vi på entregulvet, hvor vi lige har lukket den store, mørke trædør med halvblomst-ruder i toppen.
.. fortsætter vi lige ud, kan vi gå ned af trappen til underetagen, og tage et kig til gæstebadeværelse fra entreen.
Men vi hopper i stedet i stuen, hjemmets dagligdagszone.

.. ink. kaktusfarm.
Herefter drejer du lige dit kønne kadaver 180 grader, mod spiseafdelingen, som ser således ud.
.. og hernæst et lille højredrej, hvor vi kan finde den dersens kaffetår,jeg talte om.
… her er nemlig en bid køkken.
.. med alt hvad det indebærer.
.. men hvor særligt udsigt til haven, er værdsat.

Det var vist det hele, for denne omgang – jeg håber, du synes, det var hyggeligt at kigge med. Så kan du bare sætte dig ned, ikke? Sofa, gyngestol eller en valgfri model ved spisebordet – det’ helt op til dig.

Og hey: Var det the eller kaffe, du skulle have?

16 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *