A, dagens humør, der er altid noget at fejre, forkælet, PURE NICENESS

Gensyn med en genoplivning, hønsesalat-kærlighed og sødsuppe-ævl til dit fjæs.

February 24, 2020

Halløj – var det en solskinsmandag der kom der? En blæsefri en, endda?

Der er ikke et øje tørt, her på matriklen. Det er SÅ skønt

Jeg er mildest talt ved at være sindssyg af DMI-varsler om farligt vejr, og ‘frarådet færden på vejene’. Og selvom Skægaben har været en absolut stjerne til at frelse mig fra diverse cykelture hjem fra job, når stormen har raset i fuldfarlig stil, er jeg virkelig glad for, at jeg (7,9,13) tilsyneladende genvinder min cykelsti i trygge rammer.

Men før vi tager fat på solskinnet, får I den seneste uges fraklip, med bla. to hyggelige fejringer, damebrunch, datenight med Skægabefidusen, indflytterkaffe, Mandrilaftale-tøseaften og mor/datter-hygge.

Det så derfor sådan cirka sådan her ud, da jeg..

.. havde verdens bedste søstre til “aftenskaffe” snackbord og Mandrillen. Fik de dejligste gaver, og vi fik leet uhæmmet, særligt af Peder Dingo’s genoplivning. Den scene er forevigt sjovt.

.. satte tænderne i cirka et kilo hønsesalat med mor, på dametur i byen. Det var en hård og velsmagende kamp!

.. med spændt mine og ventede på at Skatteøen skulle gå på. Fantastisk show!

.. stirrede ind i det grønne-kagehjerte, til mor’s fødselsdag. Altså, pistacieremonce er jo åååndsvagt lækkert.

.. bagte chokolade boller, da de gamle skulle på husrundvisning, som fejring af ca. 1,5 uge som husejere.

.. og der blev givet smukke, smukke ting, som jeg får helt lyst til at “pakke ud” i et indlæg for sig, sammen med de andre hyggelige, sjove og fine sager, jeg senest har fået. Jeg er periodevis ved at revne af taknemmelighed over, hvor mange søde folk omkring mig, der tænker på mig. Problemet er blot, at jeg er privilligeret på den der måde, hvor man let bliver både sødsuppe-kommentator på eget liv, og småmaterialistisk at høre på. Men det handler jo om, at folk tænker på mig, bruger tid og energi på at overraske, fordi de ønsker at se mig glad, og det er da værd at fejre med et hyldestindlæg til de folk – ikke? For tit er det noget så simpelt, som K der giver mig en slikkepind, som jeg får med i tasken på job, der gør mig glad. Ikke gavens værdi. Og man må jo gerne være temmelig meget jubelidiot, nu hvor man er så heldig at den slags sker tit, ikke? Nu hvor man som mig, altså bliver pisseglad over alle slags gaver. Det håber jeg, I synes. For vi kan alligevel ikke lade være, når vi er overrumplede af folks godhed. Ligesom da K viste den her sag frem eller da jeg selv postede julegaver i år fx. (Funfact: Begge indlæg hedder – uafhængig af hinanden – noget med urealistiske ønsker, som titel. Pudsigt.)
Så hey: Jeg må få stablet en lille fremvisning på benene snarest.. har jeg lige bestemt. For begge de her indlæg, giver mig er smil på (og så må fremmede folk bag skærmene, såmænd gerne kalde os pralrøve, hvis de nu får lyst – det kan jeg da hvertfald se, de rigtige bloggerZzZ indimellem får kommentarfeltet fyldt med anklager for, endda uanset om det er selvkøbt eller gaver fra kæreste. Tænk, at være så smålig, som hobby). Nå, anyways: “Gave-hyldest” er hermed noteret.

… klaret aftenvagt med kaffe og krymmel.

.. haft Skægabens stedfar og mor til frokost og forsinket gavegivning. Vi var forhindrede i at deltage i hans fødselsdag i Horsens, i forrige weekend, men der var ingen klager over endnu en fejring.

.. været på brunchtogt med K, hvor vi igen kunne konstatere at hønsesalat bare holder i retten.

Hvad gik den mon med?

Leave a Reply Cancel reply