
Hvorfor:
.. må kage ikke længere ligne kage? Det skal frugtfarves og modelleres helt til, det ikke længere ser spisligt ud.
.. omtaler granvoksne damer sig selv som piger?
.. kommer der uvejr nu, hvor det lige føltes som om, at foråret var på vej?
Jeg er bare så glad for:
.. at have søstre. En evig kilde til grin og lykke.
.. kaffe. Det smager himmelsk, er varmt og så holder jeg aldrig rigtig op med, at holde af det.
.. at kattekillingen er voldsomt nuttet, når den nu er så destruktiv, som den er.
.. lysere dage. På trods af kedeligt vejr.
Har jeg:
.. lavet en liste med titlen : Ting jeg skal. Tak, kære stresshjerne for, at frarøve mig den minimale smule hukommelse, som jeg var indehaver af.
.. købt 2 Mumi-tallerkener, og fået foræret endnu en. Nu er den samling officielt genopstået, og jeg elsker det allerede.
.. næsten glemt, hvordan brunsviger smager. Hvem gider bage en?
Læser jeg:
.. denne måneds ‘Hus forbi’. Det bør du seriøst ikke snyde dig selv for – synes nærmest, at det er det bedste af dem jeg har læst. Og jeg har læst rigtig rigtig mange.
.. ‘Sidste udkald’. Den allerbedste Marian Keys bog. Det var den der startede hele besættelsen, og som gjorde at jeg har tygget mig igennem noget nær alt hun har skrevet. Fandt endnu et eksemplar af den i genbrug for nogle uger siden. Mit tredje – de første to er læst til plukfisk.
.. alt hvad Jeanett Veronica Hindberg har skrevet. Blog i bogform, om man vil. Det går man aldrig galt i byen med.
Orker jeg ikke:
.. at fjerne neglelak i tide. Det er så sjusket, men det kommer ikke til at ske.
.. at lede efter de der støvsugerposer, som jeg flyttede til ny smart lokation, da jeg ryddede op i køkkenet.
.. at sætte mig ind i ting der sker på tv. Kommer bare aldrig til at have en mening om Vild med dans, Paradise Hotel, x-factor og den slags.
.. at dyrke alt den motion, som jeg burde.
8 Comments
Ellen Nielsen
Jeg orker skam fint at have en mening om “Vild med dans, Paradise Hotel, x-factor og den slags”: Det er tv af ringeste karat, og jeg nægter at spilde min tid med den slags 😀
Og så er jeg – som gammel, eller i hvert fald ældre, dame – ganske enig med dig i, at det lyder tåbeligt, når vi omtaler os selv som piger, og jeg gør det da mig bekendt heller ikke.
venterpaavin
Nej, det er heldigvis ikke alle damer, som der har den slags tendenser?
– K
Ida Westphall
Det føles også som uvejr på Frederiksberg. Det blæser i hvert fald godt udendøre! Så nu længes jeg til morgen kaffen i morgen, på jobbet, hvor jeg også har små lister liggende, med hvad jeg skal, samtidig med at jeg kigger på mine negle, som trænger til en lille opfriskning 🙂
venterpaavin
Det gør mine negle også! Gad vide om jeg overhovedet har nogle neglelakfjerner på matriklen?
– K
Gitte K
Uvejret udenfor er intetimod det uvejr man render ind i, hvis man omtaler mig og mine kvindelige kollegerne som ‘marketingpigerne’. Det er nedsættende. Jeg er 48 år, kvinde, har bred erfaring og en videregående uddannelse. Hrrrmmmppff!!!
Så jeg er enig! Ingen pige her ?
Kh Gitte K
venterpaavin
Haha! Jeg forstår det godt? det skurer også i mine ører!
– K
Pia Trans
Hahaha – den med “piger” kommer jeg heller aldrig til at forstå. Hør nu her, hvis du er min jævnaldrende, er du ikke en pige. Du er en kvinde, og det er sejt!
venterpaavin
Jeg er nu mere til ordet dame – men pige kan vi hvertfald være enige om er dømt ude?
– K