Så blev der ringet ind til mandag, og jeg er hjemme i Aaller’n efter en dejlig weekend i Esbjerg.
Det var en så dejlig by, skulle det vise sig, og helt ideel til formålet “sviptur”. Så det var skønt med et hverdagsafbræk, hvor man bare kunne smide mobilen ned i bundem i tasken og glemme alt om fornuft, ærinder og vasketøj.
Jeg synes derfor, at selve turen får sit eget indlæg, og kun et par glimt ryger derfor med her i mandagsindlægget – begrænsningens kunst, er jo ikke ligefrem min force, så forestiller mig at formidlingsresultatet bliver mest harmonisk med en opdeling.
Heldigvis var ugen ikke kedelig før afgang, hvor jeg nød dejlige menneskers selskab før vagterne, alt i mens Skægaben brugte sin første ferieuge med at bygge opstarten på et cykel værksted, som han altid har drømt om. Og da det héller ikke lige er min force, sjanghajede han i stedet nogle stærke drenger, til at slide, spise pizza og drikke øl i solen, under det massive arbejde, der er forgået fra tidlig morgen til henunder aften. Det er så fedt, de vil hjælpe, for jeg er meget lidt bevendt, og gider ærlig talt ikke – og så skal jeg holde mig væk, det ved jeg.
Vi skændes nemlig rigtig sjældent herhjemme, men er der optræk til diskussion, så er det liiige akkurat når, vi skal lave et fælles praktisk projekt. Han synes jeg er bedrevidne og en massiv sjuskedorte (hvilket jeg også tit er, læs mere om min dårlige side i indlægget her) og jeg synes, han er uendelig pernitten og vinder DM i Moldbo-arbejde. Ikké en god kombi.
Men ret skal være ret, de har virkelig nået langt, og det tegner rigtig godt, og selvom de ikke kom i mål på de fire dage, er jeg rigtig imponere.
De hár jo sjovt nok ikke brug for en masse “hvorfor gør I ikke baré xxx?” fra en selvgod kæreste oppe i vindueskarmen, og er glad for, jeg har holdt mig for god til det, og har brugt tiden ude af huset i stedet for som uvelkommen, selvudnævnt bygningsherre.
Er jeg den eneste, der er sådan, hvis jeg ikke river mig selv i håret, og holder mund? Kæft, en irriterende type.
6 Comments
Janet
Fede foto’s, ser ud – og lyder som en fantastisk tur. Mine svipture foregår dels på havet og ellers til residenserne i hhv. Sverige og Frankrig.
Min gemal foretrækker også selv at udføre diverse håndværksarbejder. Jeg kan slet ikke gøre det rigtigt – og ødelægger bare alt… Derimod må jeg godt rydde op efter anstrengelserne. Det er jeg åbenbart allerbedst og den helt rigtige til…?
Kh fra Janet
venterpaavin
Uh, det lyder også bare lækkert ? Go’ tur(e) til dig.
Og haha, det er åbenbart også min superevne. Utroligt nok ?
– A
Madame
Så dejligt at læse om din tur og se de smukke billeder – den tapasret var da utroligt indbydende! Du er heldig at have en handy man. Sådan en kunne jeg godt bruge 🙂
venterpaavin
Tak, det var bare sødt sagt? Tapasene var svære ikke at tage et godt billede af, vil jeg sige! Og ja, han er faktisk ok handy af at være en økonomichef med kontorfingre, så det tæller da for lidt ?.
– A
Benya Suwan
Hvor er det fine billeder! ? Jeg er utrolig misundelig på tørvejret!
venterpaavin
Tusind tak ?
Og det forstår jeg godt; det gør meget for ferieviben!
– A