A,  afslapning,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  forkælet,  jeg elsker det

Matcher “Rødvin og Romkugler”, “Fritter og Foredrag”, samt et par omgange “Kage og Koffein” med succes.

En ny uge er startet, og jeg er bare SÅ game på alt hvad den byder på.

Solskinnet har meldt sig på banen over Aalborg, til de næste dage med høj efterårstemperatur, og jeg har rare planer i ærmet.

I morgen går turen til Århus for at besøge to “gamle” veninder, fra hhv. folkeskole og gymnasie-årene, og jeg glæder mig helt afsindigt til at sige hej til dem begge, og pakker mig gladeligt ind i mundbind og napper mig en fridag til formålet. Begge søde damer er altid gode til at give lyd, når de er forbi det nordjyske og tit hviler jeg lidt på laurbærene af deres hyppige familiebesøg i regionen, så nu stikker jeg syd på, nu hvor det er mig der ‘skylder’ på besøgskontoen lige pt. Og alle der kender mig, ved jeg er tosset med Smilets by, så hvorfor ikke?

Ellers er der en restaurantudflugt med yndlingssøstrene, en kærestebiograftur og andet godt i vente, og så er det jo svært at få hænderne ned.

Men først og fremmest vil jeg smide de sædvanlige fraklip fra forrige uge, så jeg kan få taget hul på den nye.

Jeg fik fx:

.. startet mandag festligt med et par flasker vin og drinkskander hos K. Hun havde sørget for herlige tapas, peberbøffer og romkugler til dessert, og vi fik hørt alt fjollet og latterligt musik, samt snakket i det uendelige.
.. hygget med bygselvbrunch med sød kollega, før en aftenvagt. Hun er altid godt selskab, og rev gavmildt dankortet gennem i smug i baren, før jeg kunne nå at protestere.
.. leget Bygherre på Skægabens StarWars Falcon-byggeri.
.. drukket venindekaffe i godt selskab.
.. kørt cafestilen i nattevagt.
.. været til “Aalborg under besættelsen” foredrag, med Lillesøster E. Rigtig godt arrangement med fyldte slikskåle, fine beretninger og ny lokalviden.
.. men sludre, kan man jo ikke undervejs, og derfor besøgte vi lige Ulla T bagefter, hvor tiden stak helt af. Så hyggeligt!
.. købt blomster til Skægaben, for at have brygget verdens dårlige øl, sammen med Svoger T.
.. frokosthygget med den søde far og set “Flådens friske fyre”.
.. afsluttet ugen hvor den startede: Hos søde K, denne gang med kaffe, og katteklapperi.

Hvad byder din uge på? Lover de også 23 grader i din del af landet idag?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *