A spørger K:
Hvad er din sidste store investering? Og var den af lyst eller nød?
Tæller Snirkelvaerket med? For så var det for +15.000 kr. garn. – til en blanding af lyst og nød. Da det er svært at drive webshop uden, men jeg elsker jo at farve det. Privat har jeg købt en seng for første gang – ikke noget fancy, men det bliver fedt ikke sove på gulvet mere.
Hvad er dine tre favoritter af klassiske smørrebrød?
Æg og rejer – måske nærmest min livret. Ellers så er hønsesalat og kartoffelmaden også kæmpe favoritter! Går ikke ud fra at avocadomaden kan betragtes som en ægte klassiker, selvom den stadig holder max.
Har du nogensinde overvejet kirugi, fillers eller kunstige vipper/negle?
Nej, jeg bryder mig i bund og grund ikke om, at vi forsøger at få alle til, at se så ens ud som muligt. Og tanken om at sætte sit liv på spil med narkose pga. forfængelighed, går langt udover min forstand. Men der er jo så meget, jeg ikke kan forstå.
Kunstige øjenvipper giver mig myrekryb og er ganske uklædelige, men det er så en anden snak.
Hvis du måtte vælge en kultur-oplevelse at genopleve, hvad/hvem skulle du så gense og hvorfor?
Jeg tror godt, at jeg kunne klare en tredje tur til WB studio Harry Potter Tour. Det ville jeg slet ikke sige nej til, faktisk. Jeg bliver aldrig mættet af magien – uanset hvor kommercielt og politisk ukorrekt der efterhånden er blevet.
Hvornår er du allermest kikset?
Udover min mageløse evne til at være ultraklodset, altid have spildt på tøjet og bare generelt altid være ucharmerende distræt, så tror jeg at det må være når jeg er sådan rigtig fuld.
Når jeg tror at jeg skal stå for underholdningen, og hiver den ene pinlige historie efter den anden op af hatten, mens jeg ignorer skrækken, der står malet i ansigtet på dem omkring mig. Det må være ganske pinligt at opleve, men jeg opdager det aldrig – kæfter bare op og griner af det hele.
K spørger A:
Hvilken aktivitet finder du mest beroligende?
Jeg er helt vild med at køre i bil på trafikfattige tidspunkter, altså som passager. Synes at sidde med høj musik, tosomhedssamtale og et landskab der glider forbi, er total afslappende – ingen pligter, intet ansvar, mobilen er i tasken.
Det samme gælder med solo-gåture, hvor jeg bare slendre og hører lydbog, uden mål for øje.
Jeg synes også det fx er virkelig hyggeligt at spille spil eller lave noget kreativt, men det gør mig ikke afslappet – en vis grad af at det helst skal gå godt, fjerner det element.
Hvilken koncertoplevelse har været din favorit?
Jeg ved ikke om jeg kan nævne en specfik, men magien til Aarhus Took it, har sat sig i mig som meget mindeværdig, ligesom at genforeningen af Malk De Kojin på Roskilde også var helt specielt. Ellers må dem første aften til MC’s FightNight nok tage prisen. Det er nok den jeg går med – det var så syrealistisk at sidde lige der, midt i det hele, når man var så ung og så hiphopbesat.
Hvilke af dine personlighedstræk holder du mest af?
Jeg synes jeg er god til at overholde aftaler, og til at høre efter, hvad folk fortæller mig, og huske det. De to ting betyder meget for mig selv, og hader derfor, hvis jeg falder igennem på de punkter. Dertil udmærker jeg mig i at være et ret samvittighedsfuldt individ, hvilket jeg håber kommer til udtryk ved, at jeg oftest opfattes som et taknemmeligt, ordentligt og betænksomt menneske – plus/minus. Og for at runde selvforherligelsen af, evner jeg – gudskelov – at glæde mig på andres vegne. Det må være så hårdt, at komme gennem livet, hvis man var genetisk disponeret for at være smålig.
Er du typen der har en “bucket list”? Hvis ja, hvilke ting er fx derpå?
Nej, faktisk ikke. Havde mere end som barn/ung, men den ville jeg egentlig heller ikke kunne huske. Vil bare gerne forblive glad, økonomisk ovenpå og rask, i den grad jeg selv har indflydelse på.
Hvis du kunne leve/bo i en film, hvilken ville det så være og hvorfor?
Jeg skulle klart bo i Harry Potter & De Vises Sten. Right there where the magic starts!
4 Comments
Charlotte (Uglemor)
Gode svar. De havde være sjovt, hvis I også havde svaret på jeres egne spørgsmål, jeg mener det ville være interessant at sammenligne jeres svar.
venterpaavin
Ja, det er rigtigt, det ku’ det. De indlæg er også mega hyggelige at lave 😀❣️.
– A og K
Tine
Jeg er som altid håbløst bagud, men det var (også som altid) nogle virkeligt gode svar! <3 Jeg vil gerne med på Harry Potter-tour!
venterpaavin
Det er vi glade for at høre😍
Er sikker på, det ville være en fest – vi ku’ besøge det hvert år uden at gå træt i det, tror vi🤩
– A og K