A,  der er altid noget at fejre,  inspiration,  jeg elsker det,  snaksnak

3 usponsorerede, nordjyske tips – mad, kunst og kultur.

1 – smørrebrødsfestival

Den altid initativrige platform MigogAalborg har endnu en gang samlet nogle af byens bedste steder, og skabt en tematiseret en-uges-festival med skarpe priser.

Denne gang er Aktuel (som vi har skrevet om bla. her), Bogø (som vi fx nævner i vores Aalborg guide), samt Bønkels (som ofte har figureret på billeder herinde generelt) og den (for os) uafprøvede Mormors køkken, strikket de lækreste smørrebrødsbokse sammen med solid rabat.

Herhjemme besluttede lillesøster E, vores far og jeg, at satse på Bønkels, velvidne om at det næppe kunne gå galt – 2 x 3 forudbestemte stykker for 160 i alt – dvs. en pris på sølle 53 kroner pr. mand.

Ganske rigtigt, blev vi ikke skuffede.

Vi fik hver to højbelagte, solide madder, der var helt uhyre velsmagende. Vi var især fan af at de bruger spinatblade i bunden, de nytænkte syltede rødløg fremfor de vanlige rå, brøndkarseknaset, de 3 cm hjemmelavet kyllingesalat og en virkelig velpaneret og frisk fisk.

Du kan læse om udvalgtet i artiklen og bestille din favoritboks nemt og hurtigt her.

2 – rabat på entré til Kunsten

En af byens smukkeste steder, byder her i slutjanuar sine gæster velkommen til en rigtig fornuftig pris, mens de bygger om i den faste udstilling.

Jeg kan på det allervarmeste anbefale de to tilbageværende “gæster”, som jeg tog i nærmere øjesyn igår.

Både den fantastiske labyrinth med hyldest til De store danske designere, samt Pia Arke’s rå, golde og let humoristiske udstillinger, der er samlet, er virkelig et kig hver – i sidstnævnte elskede jeg særligt den store væg med fortællinger og billeder fra hendes lille fødeby i Grønland.

Læs alt du behøver at vide her, og book evt bord i deres fantastiske Brasserie, nu du er der. De servere bla. en fantastisk brunch, som også er der hele vinterferien.

3 – gratis foredrag og bogcafeer på biblo.

Hvad er du til?

Aalborg bibliotekernes forløbige 2022 program bugner simpelthen med lækkerier, og der er noget for enhver, vil jeg vove at påstå.

Selv glæder jeg mig til morgendagens feel-good bogcafé med filmklip fra forfatternes filmatiserede værker, men flirter også med fx Foredraget “Kvinde – kend din historie” med Gry J., har reserveret plads til Rovmord & Retsag, drømmer om at være 7 år og deltage i Kreahygge med Shane Bronx, vil til krigs-bogcafeen her i marts, og står på venteliste til Broderistens badass broderier, fordi jeg var for sløv i optrækket.

Tjek de årets første tre måneder af gratis glæder ud her, og husk for guds skyld at reserverer i god tid.

2 Comments

  • Piskeriset

    God idé med smørrebrødsbokse!
    Vi nåede jo ikke Kunsten, da vi var forbi Aalborg sidste år, og det er en af mine supergode undskyldninger for at kunne sammensætte endnu en udflugt til byen med de mange gode spisesteder. Hvornår ved jeg dog ikke endnu – det er som om, at udlandet kalder i år 🙂

    • venterpaavin

      Ja, det var lige noget for mig!

      Og fedt; jeg samler også selv på den slags undskyldninger, både i ind og udland😀💕.
      Hvor mon så, I skal hen? Har selv mega rejsefeber!

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *