Så blev det mandag igen, og jeg synes marts går enormt stærkt.
Heldigvis mindre forpustende end januar og februar, hvor alle sociale begivenheder og kulturtilbud næsten væltede mig om kuld – måske jeg er kommet i træning, efter et par år med on/off-corona? Eller også er flowet bare bedre? Måske forårsenergien bare er sparket ind?
Jeg klager hvertfald ikke over sådan som tingene går, og hvis jeg kortvarigt glemmer rædslerne i Ukraine, kan jeg trække vejret heeelt ned i maven for første gang længe. Tror at frygten for, nogle i familien skulle rammes alvorligt af corona, er rystet helt af mig, og det har nok underliggende fyldt mere, end jeg har troet. Somom at komme ud af den krise, har været en form for førsteprioritet i mit tankecenter, før alt andet. Somom jeg ikke helt har overskuet gå i gang med noget, drømme om noget eller give mig til noget – for hvad nu hvis, det hele bare går galt?
Total fjollet, særligt efter vaccinerne kom, men stadig sandt. Jeg skulle sé, det gik, før jeg var sikker. Og nu hvor mine forældre har været gennem møllen, kan jeg ligesom bare sænke skuldrene, og da det skete her i slutfebruar i takt med genåbningen, føler jeg mig pludselig helt som mig selv igen.
Altså, kun på bekymringsskalaen – tæt beslægtet med mit kontrolgen. Jeg er altid til den semi-neurotiske side hvis jeg får for meget tid til at pille mig selv i navlen, så de seneste to års alarmberedskab, slider bare – også selvom jeg meget sjældent ender med navlepilleriet i mere end små glimt, før jeg slår mig selv over nallerne. Dermed er jeg i reglen i godt humør 29 ud af 30 dage, og generelt føler mig heldig og priviligeret – men alligevel synes jeg at mine skuldre synes lidt lettere end ellers, de seneste uger.
Så jeg nyder det i de her dage – man ved jo aldrig om tredje verdenskrig bryder ud, inden længe – undgår nyhederne, og smiler over den genvundne grundro, så længe den varer.
Nå, apropros selvransagelse på et pinligt niveau, så må jeg vist pakke min navle sammen, og lade jer få “ugen der gik” og den får I her.
Jeg har været byen rundt, og hygget mig så taget letter.
For min uge gik med at jeg:













2 Comments
Karin
Pyha, taber altid pusten når jeg læser dine sammenklip fra ugen der gik.
Den væk du der har delt, fik lige prikket til mig, Hjertegræs stellet var i min farmor og farfars hjem, så minderne fik lige en tur ned af memory lane.
venterpaavin
Haha, man skal også holde i mente, at jeg arbejder deltid mellem 25-30 timer. Det giver luft.
Og nej, hvor hyggeligt. Elsker selv alt plante/blomsterstel.
– A