A,  anbefaling,  antivoksen,  bøger,  fest fest fest,  inspiration,  jeg elsker det

Med Lille Virgil og De 5 i cirkus – skal du også med?

Fra weekendens besøg på Cirkus Museet i Rold, vil jeg næsten blot lade billederne tale for sig selv.

Jeg vil hvertfald varmt anbefale udflugtsmålet – et hyggeligt, nuttet og festligt lille holdepunkt, for denne del af dansk kulturhistorie, som vi næsten alle sammen har været en del af på et eller andet tidspunkt i livet. Småt, men rigtig godt.

Jeg blev straks taget tilbage til der hvor Lille Virgil får lokket Orla Frøsnapper i kanonen, gemmer sig hos Den Skæggede Dame, og får showets præmiehund Pussi, til at blive væk fra dens småhysteriske ejer. Klasse kapitel!

Der er både fine kostumer, sjove plakater (elsker de pudsige tekster, der står derpå, med alle deres fabelagtige numre), legehjørne med rekvistitter og letlæselige skilte til alle de fine ting – den nye særudstilling med “Cirkus Miehe” bidrog desuden med en helt særlig fortælling.

Udenfor får du desuden muligheden for at besøge landets eneste “indendørs træning”’s cirkus-telt, samt de mest bedårende cirkusvogne.

Endnu engang var jeg lullet tilbage i børnebøgernes nostalgi, med “De 5 og cirkuskaravanen” – min topfavorit bog i hele serien.

Jeg synes absolut at en entré på 50 kroner (under 18: gratis, studerende: 35 kr.) var ganske rimelig for fornøjelsen, selvom jeg have booket billet i forbindelse med ‘Nordjyskemuseer’s festival’ og derfor fik rundvisning og æren af det hele, uden at skulle betale en eneste øre.

Men jeg kan sige så meget, at havde hatten gået rundt, da det hele var ovre, så lover jeg, jeg havde smidt et par øre i.

Hvad tænker du, når jeg siger “cirkus”?

One Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *