A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  snaksnak

Stilhed før storm, opsving og møbellykke.

En lille kompakt mandagsopdatering, her på uvejrets første dag ud af to.

Har I lagt stormvejrsplaner? Vi har her i Dukkehuset arrangeret Underlig Filmklub, for nu vi idag kun står med regn, kan man heldigvis godt invitere gæst til formålet, og K er ikke en sart dame hvad den slags angår. Imorgen hvor de skilter med “27 m/s vindstød”, sniger vi os vist bare på arbejde (mig i bus, fremfor på elcykel) og krydser fingre for, at ingen får en tagsten i hovedet fra vores hus.

Min uge foregik jo primært i det svenske, og derfor er der ikke meget idé i et indlæg, men bare for ren og skær møbel-eufori, har jeg simpelthen skrabet et sammen alligevel.

Man må vel prale, hvor man nu kan, ikke?

Jeg startede august op med:

.. fire dages glædeligt gensyn med Malmø sammen med K.
.. herlig ferie, I naturligvis får mulighed for at læse med om.
.. kommet hjem til den fineste buket blomster og massage. Bare fordi, jeg har den bedste mand.
.. han havde også hentet mit favoritbrød fra Penny Lane og ageret praktisk gris alle dagene, med møbelflytning, lampeophæng mv.
.. hver dag nydt det smukke, antikke blå svin af et møbel, som vores forældre ikke har plads til i deres nye lejlighed, og derfor har fået lov at flytte ind i Dukkehuset.
.. det er SÅ råt og helt sit eget, og jeg har drømt om det i mange år.
.. lige taget en lille måler inde på Instagram for favoritter her på bloggen, i forbindelse med søsterindlægget fra igår.
.. smilt af de mange opsving i 1. Division, efter en hård superligasæson.
.. drukket hyggeligvenindekaffe før aftenvagt.
.. fået set Puss in Boots 3, den var ligeså god som jeg kunne ha’ håbet på.

2 Comments

  • Karin

    En dejlig uge den første i august, krydret med storby ferie med søster, og masser af forkælelse af skægaben.
    Minderne myldre frem fra da sønnike (38) var en hjemmeboende gut i indskolingen, hvor han løb rundt i AAB dragten 24/7. Tænker hvis ikke lige arbejdet og andre lyseslukkende to do gjorde det, så ville han klæde sig i Barcelona dragten 😂

    • venterpaavin

      Haha, jeg synes han skal give det et forsøg!😂

      Vores far har spillet superliga for AaB i 80’erne og Skægaben har været på stadion med familien siden han kunne gå, så der tales en del i AaB i vores familier 😁

      Og ja, ingen klager♥️♥️

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *