A spørger K:
Hvilke tre damer i denne verden, finder du inspirerende?
Jeg er ikke den store namedropper, da jeg altid bliver total blank, når jeg skal nævne navne i flæng – men jeg synes at Astrid Lindgren, Julia Lahme og vores mor gør det rimelig godt!
Hvad laver du helst på storbyferier?
Spiser! Og kigger i supermarkeder – og så er jeg lidt en sucker sådan en god turistsejlas, hvis jeg besøger et sted, hvor der er vand.
Hvorfor aldrig kort hår?
Jeg har sådan en forbudt smag, hvor jeg en smule kategorisk synes, at det er pænest til kvinder at have langt hår (og mænd at have intet hår). Ikke at det ikke kan være kønt med kort til andre damer, men ville ikke føle mig feminin med det – og jeg elsker at føle mig feminin.
Hvilken historisk begivenhed, finder du mest spændende?
Uh, jeg er slet ikke den store historiker – jeg ved faktisk nærmest intet om noget som helst.
Umiddelbart synes jeg at hele Danmark/Grønland historikken er vanvittig skræmmende og spændende – men det er jo ikke ligefrem en historisk begivenhed.
Hvad ville du aldrig have troet på, af ting, du har valgt til i dit liv, hvis vi spurgte dig for ti år siden?
Mere uddannelse. Jeg hadede skole helt hysterisk den gang – den gør jeg sådan set også nu, men vil man fremad i tilværelsen, så er man nogle gange nødt til at ofre sig lidt.
K spørger A:
Hvordan har du det med velgørenhed?
Jeg synes, det er meget sympatisk, og en rigtig god idé.
Selv gør jeg det kun i det meget, meget små – hver måned erhverver jeg mig HusForbi, og siger “behold resten” hvis jeg rækker dem en seddel, og smider gerne i raslebøsser. Ellers køber jeg De Blindes Jul, giver til Julehjælp eller et lignende børnearrangement hver jul, samt afleverer mit pæne brugte tøj til genbrug/Frellsens Hær, og har haft ting til afhentning, fremfor salg.
Har også tænkt at gentilmelde mig som bloddonor, som jeg ikke fik gjort efter en karantæne-periode efter ellers flere år som fast donor (hvilket jo bare er min egen dovenskab, der vandt over min fornuft). Det er vel også en slags velgørenhed.
Jeg synes det er så fint og flot, de der vier meget af deres fritimer og penge til at hjælpe folk i nød – jeg må jo siges at være placeret solidt i “minimum”-kategorien, som så mange andre, men lidt har også ret.
Hvad er det mærkeligste du nogensinde har drømt?
At mine forældre havde kidnappet Lillesøster E’s gode veninde Frida, og tryllet hende om til en blå tegneseriehund, og lukket hende ind i en nybygget hundegård i baghaven. Hele provinsen stod på den anden ende, men de nægtede at gå til bekendelse, og jeg var dybt fortvivlet.
Hvad husker du bedst fra din barndom?
Juleaftner, at få en længeventet, smuk lillesøster, hvilke lege jeg legede med hvilke veninder, folkeskolens mange oplevelser, søskendeslåskampe og weekender hos farmor og farfar.
Hvad er det næste du skal lære?
At flette mit eget hår. Gad jeg godt, at kunne.
Hvad imponerer dig?
De stærke, der rejser sig igen og igen, når livet cirkelsparker dem i solar plexus. Har mange eksempler i min omgangskreds, hvor jeg tager hatten af for deres mod og kampgejst.
I det små, finder vi folk med tålmodighed der, hvor min halter. Og de, der ser fysiske udfordringer som noget fedt, fremfor noget rædsomt – jeg er imponeret over dem der “lige brugte sommerferien på at lære at surfe/bestige et bjerg med en rygsæk/bungee jumpe eller bo i junglen og leve af larver”. Det gad jeg edderbankme ikke. Ikke på måtherfåkkin’ vilkår.