antivoksen,  brok,  fjoller,  folk er freaks,  jeg elsker det,  snaksnak

Er det noget, man kan charme sig til her på planeten?

Kunne vi ikke bare..

.. springe november over og rykke direkte til jul? Eller som minimum slå januar/februar sammen til en uge, og så var der bare fluks forår?

.. sige, det var alle de andre der var den, når der skal støvsuges, eller når man skal kommunikere med håndværkere?

.. få plantet de der pengetræer ude i baghaven?

.. sætte ambitionsniveauet lidt ned på hinandens vegne? Så man ikke hele tiden skal høre så meget om hvad man skal og bør.

.. hælde lidt whiskey og sukker i kaffemaskinen, uden nogen opdagede noget?

Vil jeg gerne bestille..

.. selvskiftende sengetøj.

.. evne og lyst til at gå i sko med hæl, så man gad eje nogen, hvilket ikke kommer til at ske, hvis man frygter for eget liv i dem.

.. snefrie cykelstier.

.. en af de der kuponer med en stor gevinst.

.. en knap så stor coronabølge denne gang, hvis muligt. Håber sådan folk husker håndsprit og afstand, trods vaccine. Orker ikke lockdown. Og vi blev trods alt kun lovet et mildere sygdomsforløb med sådan en, hvis du ellers er frisk – ikke imunitet over for at få skidtet. Det har antiwax’erne (der tror de fik ret, nu hvor der igen er stigende smitte), vist bare glemt. Og de højner stadig dødsrisikoen for alle, ved ikke at bruge 30 minutter og måske 2 syge dage, for fleretallets skyld, om de vil det eller ej. Er vi herinde hellige eller solidariske? Det vides ikke, og vi er helt med på ideen om, at det skal være muligt at takke nej i det her land. Men at de tør. Folk dør jo for søren.

.. fri bar uden tømmermænd.

.. ekstra ost på noget nær hele tilværelsen.

Ville det hele være nemmere hvis..

.. selvironi var medfødt.

.. det rent faktisk fandtes ægte energidrik.

.. hvis vi sænkede forventningerne en smule.

.. hvis overjeget var en knap, man kunne aktivere.

.. blandselvslik-posen genfyldte sig selv.

.. hvis en magic 8 ball kunne være ens åndelige vejleder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *