Så stod man der, foran Østkyst Hustlers igen: Helt teenagekuleret, med-rappende og lykkelig. Direkte fra job med gummihandsker og madpakke-tupperware i tasken. Sammen med resten af antihelte-holdet aka. en hel sal af primært mænd i slut trediverne/start fyrrene. Med begyndende måne, bæltet godt strammet op om Jack&Jones skjorten, røde kinder der matchede årets fjerde fadøl og håndtegn der haltede minimum en halv takt efter beatet.
Vi var ligeså kiksede som Hustlerne synger, de selv er i “Håbløs” – og gudskelov for det. For ork shit, det var SÅ fedt! Peyk spillede guitar med høje knæløft, Jazzy’s solbriller og flow var
