• A,  fjoller,  fortællinger,  snaksnak

    Fortæl om mig #1

    Idag har vi fjolle-interviewet hinanden, om hinanden – svarene kan I læse her:

    “Hvad kalder du mig?”

    A: Lidt af hvert. Lige fra Doktor Bacon til Snuffi McCutie. Men generelt falder Mille, Mulle, Mumma og særligt “Mils” ofte ud af munden på mig.
    K: Jeg kalder dig primært Lange – men Snugge, Snibli, Mibla, Mibbib og tusinde andre ting er også flittigt brugt. 

    “Hvornår griner jeg højest?”

    A: Når noget er upassende. Du kan tydeligvis overhovedet ikke skjule din begejstring over, hvis en mand snubler på vejen, et perverteret ordspil eller når folk bliver åbenlyst tøsefornærmede.

    K: Når ting er
  • A,  ferie,  Feriedagbog,  fortællinger,  nice

    Feriedagbog Hamburg, 4. og sidste dag:

    Kl. 11.22 var vi ude af fjererne og havde tjekket ud fra hotellet. Turen gik mod havnen, og på vej derned stødte vi på Sct. Michael kirken, som var ligeså pæn, som rygtet lovede. 

    Vores næste pitstop blev på en lille portogisisk diner, for vi var noget koffeinhungrende da klokken slog 11.45. 



    (Så der var ingen klager, da der blev serveret den lækreste, nymalede espresso).

    Efter morgenkaffen gik vi på jagt efter et billigt morgenmadsalternativ, for spise i solen ville vi, og kl. 13.14 sad vi der. 

    .. Med udsigt til mennesker, vand og både i massevis.

    Kl. 15 fik
  • fortællinger,  mer af det,  PURE NICENESS

    En dejlig dag.

    Gensyn med en af mine allerkæreste veninder fandt sted idag, og det er altid somom, at det var igår, vi sidst mødtes. Tiden gik med både museums-udflugt, gåtur og cafehygge i timevis, men mundene står ikke stille et sekund. 
    Tavshed opstod kun, når der skulle proppes en kæmpe bid kage i gabet – eller fordi man bliver afbrudt af den anden, der råber: “Hah! Det er så typisk dig, der der!”

    For som før beskrevet (i indlægget her) ruster vores venskab vist aldrig, trods hendes konvertering til københavnerlivet. Og det Aalborgensiske klinger stadig ligeså smukt som altid, i hendes
  • anbefaling,  Anne,  dagens humør,  ego,  fortællinger,  frihed,  hverdag,  snaksnak

    At opleve, er at leve.. Hvem giver et års orlov?

    Jeg elsker, elsker at blive klogere. Helt uden, jeg skal gøre andet end at se på, lytte og tage ind. Særligt om ting, jeg ikke ved noget som helst om selv. Altså, hvis de interessere mig, naturligvis. 
    Allerede da jeg boede hjemme hos de gamle og stadig var i besiddelse af et TV (og den store kanalpakke), var DR2 Tema, Animal Planet og Discovery et hit fremfor Paradise Hotel. Nu er TV’et dog skrottet, men ikke dagdrømmeriet.
    Jeg er nemlig ret forelsket i at blive delagtiggjort i andres nørderi, tanker, ideer og fortællinger. Både hvad angår kultur, kunst og bare
  • Anne,  fortællinger,  PURE NICENESS,  snaksnak

    Taknemmeligheds torsdag – om nye venskaber, med spindelvæv på.

    “Hvad siger du til torsdag? Skal du noget, inden du skal i teateret?” spurgte min veninde, da jeg proklamerede, at jeg var booket op. Faktisk havde jeg kun fredag formiddag ledig – eller lørdag til nød, hvis altså jeg ikke fik en tilkaldevagt.

    Men faktisk, så hávde jeg torsdag formiddag helt fri, inden teatertid. Jeg havde blot ikke nævnt det, fordi jeg vidste, det netop var pågældendes venindes fødselsdag den dag.
    Og rent automatisk tænkte jeg, at den nok var beslaglagt til anden side. Men åbenbart ikke – og hun ville gerne bruge den med mig, hvis jeg havde lyst.

  • Anne,  antivoksen,  drømme,  fjoller,  fortællinger,  nørd,  snygge

    En tur i tidsmaskinen – om dagen, hvor jeg fik 30 minutter i 1997..



    .. Eller var det mere?

    Egentlig ville jeg bare lige kigge. Sådan. For nostalgiens skyld. For altså, vi legede da ret meget med vores Fabulan. Faktisk havde vi alt det, der kunne købes for penge – ja, Mor havde gaflet rub og stub. Så det var jo bare, for at kigge lidt på det; nu hvor de havde hentet hos farfar, hvor der havde stået til vores små kusiner og fætre, for dem at bygge med. Så skulle bare lige kigge. Ikke lege. Vel? Ikke når man ér blevet 24. Og faktisk styrer lige lukt mod de 25,

  • Anne,  fjoller,  fortællinger,  Kit,  snaksnak,  snygge

    Velkommen.

    Der er kommet end del nye læsere til på det sidste. Vi tænkte derfor, at vi ville dele lidt fact om os, så I kan lære os bedre at kende. 
    ❤️ Vi har verdens sødeste lillesøster. Vi er henholdsvis 10 og 6 år ældre end hende – og vi elsker at tilbringe tid sammen med hende. Både sammen og hver for sig.

    ❤️ Da Kit stoppede med at bide negle overtog Anne vanen. Hun har dog lagt den fra sig igen. 

    ❤️ Vi elsker at spise de der klammo præfabrikerede friskefrikadeller, som de fleste supermarkeder forhandler.

    ❤️ Vi lever begge
  • Anne,  antivoksen,  dagens humør,  fortællinger,  snaksnak,  snygge

    Første skoledag anno 1996.


    Så er det idag, at rigtig mange børn, i det ganske land, har første skoledag. Og det bringer minder frem.

    For mig, var det 1996, og jeg stod i min ny-syede kjole, med Jeva-skoletasken (ikke Jenka *host*) og var ved at dø af spænding. Jeg glææædede mig helt usigeligt til at starte i skole, som jeg husker det. Jeg havde set langt efter Kit fra børnehave-hegnet, der adskilte mig fra skolegården, og længtes efter, at blev min tur til at prøve de store gynger.
    Og til at få lov at lære at læse! Eller, det kunne jeg faktisk allerede, men
  • Anne,  antivoksen,  folk er freaks,  fortællinger,  snaksnak,  snygge

    Om at ville binde folk, venskab og skovtur på Kongesletten.



    Hver sommer de sidste 5 år, har mig og min ældste barndomsveninde haft vores årlige udflugt til Aalborg Zoo, som fast sommer-tradition. Det er bare altid hyggeligt, og vi plejer altid at medbringe madpakker og placere os midt i parkens bedste udsigtssted “Savannen” og snakke om Løvernes Konge.

    Men i tirsdags tog vi “2015 turen” lidt på forskud. For nu hvor hun pr. 1/5 flytter til KBH, ved vi pt ikke, om det matcher med hvornår hun er hjemme i Aalborg på sommerferie. Og så hellere tage en mere omgang til sommer, hvis det passer ind, ikke? 

    Jeg er i
  • anbefaling,  Anne,  bøger,  fortællinger,  inspiration,  smukt

    De Gemte Børn, en bog man husker.



    Lad os sige det sådan: Vores mor er ikke den store fjernsynsseer – faktisk vidste hun knap hvordan B&O fjernbetjeningen fungerede, før der kom TV2Fri. Men en anden kanal der er vundet ind hos fruen, er DrK. Og kort før hendes fødselsdag, var der netop blændet op for en god dokumentar, da jeg kom på besøg. 

    En dokumentar om jødiske danske børn, hvis forældre måtte tage flugten under krigen, og gemte deres børn i plejefamilier, børnehjem mv. 
    Deres fortællinger var så betagende, lige fra tragiske skæbner og brudte familiebånd til solstrålehistorier og genforeninger. Og alle fortalt, af “det gemte barn”