Idag er det lørdag, og jeg har glædet mig. Ikke til aftenvagten, der i dagens anledning først starter kl. 16, men til at se den person, jeg skal bruge timerne op til med.
Min pragtfulde, ældste (eller.. altså ikke sådan aldersmæssigt, mere sådan årsmæssigt) barndomsveninde, er nemlig hjemme i Aalborg og jeg bliver fantastisk glad hver gang. Min søde, søde M.
Vi har boet overfor hinanden i ca. 19 år, lige siden jeg blev skudt ud, en efterårsdag i oktober år 1990, hvor M allerede stavrede rundt i sin flyverdragt og var få måneder fra, at fylde to.
Vores store …