A,  anbefaling,  bøger

5 anbefalinger – selvbiografier.

I kølvandet på vores fælles-indlæg, hvor et par søde læsere spurgte til boglæseriet, kommer her en række anbefalinger.

Jeg har før bla. lavet indlæg om 4 bøger, jeg godt gad have skrevet, 4 skæbnesfortællinger der er værd at læse om og 5 bøger, jeg altid vender tilbage til og en håndfuld mere (tryk på tagget ‘bøger’, hvis du er nysgerrig).

Dog har jeg ikke anbefalet biografier før – en genre, jeg også først er faldet for de senere år.

Ikke desto mindre, har jeg fundet ud af at det er fremragende nattelæsning. Kronologiske fortællinger om en periode i en/flere person(ers) liv, med et begrænset personkartotek og nul plottwists – og stadig helt opslugende og interessant. Det holder.

Alle skæbnerne er unikke, og jeg har fundet ud af, at de fleste biografier om kendte, ofte handler om livet før, og ikke under deres succes – og så var jeg solgt. Sladderblade og aviser siger mig nemlig ingenting, hvad angår kendte folks liv, brølere og sorger nu og her – men vejen og valgene gennem deres barndom til nu, den kan være rigtig spændende at følge.

I får derfor de seneste værker, jeg har læst – falder det i god jord, har jeg flere i baghånden, for jeg er virkelig faldet i gryden af ereolens udvalg. Håber I får noget ud af, at læse med og fristes til at give en eller to af dem et kig.

Jeg anbefaler:

Barn af Besættelsen er en meget ligetil og spændende erindringsbog, bygget op af enkle kapitler, fortalt af en håndfuld forskellige, store danske personligheder. Hver af dem er opvokset under forskellige kår i Danmark og født enten under eller 5-10 år før krigens udbrud, og fortæller selv om netop det de husker, gjorde indtryk – både dengang og nu. Alle deler de deres livsopfattelse, families historie og hvilke vilkår de var under – nogle med modstandsforældre, nogle med tysk eller jødisk slægt, nogle der følte rationeringsmærkernes trykken, andre som ikke gjorde. Værket er både spændende og let at gå til, da den kan læses kapitel for kapitel, af individuelle fortællinger.

Efter at have været til foredraget “Størst” om Peter Ingemanns TV-program i marts, blev jeg nysgerrig på hvorvidt, han mon havde en biografi skrevet ned. Allerede i “Stjernerne på Slottet”, åbnede han op for historier fra sin fortid, og til foredraget, blev hans evne til at fortælle om sig selv, atter bragt til live. Så jeg fandt denne bog, og blev ikke skuffet.

Peters barndom har været turbulent, fantastisk, hård og fuld af liv, i et åbent hjem med plads til alle, med fuld fart på farens jetset-karriere og hvad der høre med af damer, misbrug og skæve personer. Han formår på ufattelig sympatisk vis at guide læseren igennem dette vivar, og hans egne blandede følelser undervejs, og jeg beundre ham for at holde alt på egen banehalvdel. Den er klart et kig hver.

Endnu en bog, om et “kendis”-liv, som jeg faktisk tilfældigt faldt over på hylden. Modsat hvad man skulle tro, er det ikke (kun) en bog om Charlottes sygdom, men meget mere om hendes liv, før den blev opdaget, og derfor også om før hendes liv på TV.

Det er en bog om at vokse op i et nydeligt lægehjem fyldt med vold, en blomstrende homosexsualitet og om at få en dødsdom, i et sundhedssystem, der er alt for travlt, og hvor man er erklæret uhelbredeligt syg, når man først finder fejlen. Charlotte er god til at fortælle, og kender tydeligvis sig selv rigtig godt – det gør det hele meget uhøjtideligt. På mange måder er alt det sørgelige meget reelt og nøgternt, fordi hun giver det brede billede – de gode familietider og egne fejl, får man også serveret. På den måde lægger jeg bogen fra mig med følelsen af, at kende hende rigtig godt.

Kan du lide socialrealistiske dokumentater, ala “Den sorte box”, “Anbragt”, “Mors lille dreng” mv., kunne denne bog måske være noget for dig. Her følger du en mors hudløst ærlige beretning om, at være forældre til en kriminel, voldig og skruppelløs forbryder, som ender med at blive slået ihjel i det kriminelle miljø. Alle valg, fra gode, til dårlige og desperate følger man tæt, eftersom du følger familien fra hans fødsel, til sønnens dødsdag, 19 år gammel. Kommunepapirer, anbringelses-udskrifter og politi-filerne er vedlagt i fuld længde, og der er ikke lagt fingre i mellem. Jeg elsker beretningen for at være en fortælling – en forklaring måske, men ikke en forsvarelse af hans handlinger, eller en beskyldning for det danske systems tilbud. Det er slet og ret et billede af et liv, der sluttede rigtig tideligt, og hvordan det gik til, set gennem hans mor.

Ved første øjekast vil mange af Jer måske tænke: “Anne Frank? Den har jeg læst”, men så tænk om igen. Denne nye version, er nemlig udkommet efter Anne’s fars død, hvor værket i originalform blev videregivet. Her er det opdaget, at Otto Frank, (med godt hjerte), har rettet flere af Annes historier og udeladt flere passager, som han mente var for sexsuelle, eller som krænkede hans familie – som fx. skænderier. Disse har dog fået lov at komme med denne gang, hvor den fulde dagbog ser lyset.

Jeg synes den var enormt interessant og skæg, for Anne er sørme også en pige, med ben i næsen og med fødder, der er fremme i skoene – endnu mere, end først antaget.

Så var du fan af den ‘censorerede’ anbefaler jeg varmt den uforkortede.

Hvad med dig? Har du læst nogle gode i “biografi”-kategorien, jeg skal læse? Så giv lige et praj i kommentarfeltet.

2 Comments

  • Birgitte B

    Jeg har kun læst Kim Larsen bio, den nyeste som handler om de unge år. Den var rigtig fin. Anne Frank kunne jeg godt finde på at læse i den udgave. Jeg har vist læst den anden engang jeg gik i folkeskolen 🙂 kh. Birgitte

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *