Jeg var på en dejlig solskinsudflugt med vores forældre – de havde besluttet at vi skulle besøge Lønstrup, da det er deres favoritter blandt alle de små Nordjyske byer. Jeg må indrømme, at jeg var ret enig, da vi trillede ud af byen en lille håndfuld timer senere. Tænk, at bo et sted, hvor man er omgivet af så smuk natur og så mange kreative mennesker – det må da være ganske vidunderligt!
Nå, men vi slentrede rundt i byen på jagt efter noget frokost og de var der, hvor vi faldt over Keramoda.
Keramoda er vel en form for keramikcafe – det er i hvertfald sådan jeg beskriver det bedst. Det er de fineste omgivelser, som jeg længe har set. I den ene halvdel af rummet sidder der folk og arbejder i et keramikværksted, i midten er der udstilling/salg af diverse keramikkreationer og i den sidste halvdel er der en hyggelig lille cafe, som blandt andet sælger brød og kage ud af huset.
Vi var så heldige, at vi nåede at få et bord i rette tid, for pludselig var der fyldt godt op ved alle bordene omkring os.
Vores valg faldt på frokostbord + kaffe/kage. Bordet blev dækket op med diverse former for pålæg, oste, lidt sødt og lidt surt. Det var nogle lækre råvare – særligt laks og hønsesalaten var højt på listen.
Efter at indtaget første halvdel af menuen var konsumeret gik vi på opdagelse i det fine hus – der var blandt andet en lille udstilling på 1. salen, som vi så nærmere på, mens vi gjorde klar til kaffe og kaffe. Huset er inspirerende i sig selv – i midten er der loft til kip, og der vokser et gigantisk træ. Det er helt fantastisk smukt – lissom din fine farver, som pryder keramikken i huset.
Der var valgfri kage til kaffen – enten chokolade eller gammeldags æblekage. Selv de kræsne (mig) fik lov at få creme fraiche ved siden af. Så der var noget for en hver smag. Servicen var generelt imødekommende og charmerende. Og så lavede de en genial kop kaffe – og den slags går man aldrig galt i byen med.
Jeg vil anbefale, at du kigger forbi, hvis du er på disse kanter!
Og selvom det giver akut trang til, at sige sin hverdag op og blive keramikker. Hvertfald, hvis man er mig.
Du finder flere oplysning om stedet her.
2 Comments
Louise Møller
Er vild med jeres ‘fine støt lokalt’ indlæg?? Sejt at I gi’r nogle shout outs til lokale caféer og butikker og nordjyske spots at besøge.
Vi skal allesammen hjælpe hinanden med at få gang i forbrug og samfund igen efter the Corona thing. Og I gør bestemt jeres??
Kh
Louise
Piskeriset
Jeg kan overhovedet ikke administrere keramik, så jeg er nærmest glad for, at de ikke er tæt på, hvor jeg bor – jeg ville ikke kunne styre det <3