A,  anbefaling,  bøger,  samlerpsykopat

4 bøger, jeg godt gad, jeg selv havde skrevet.

Jer, der læser bøger på frivillig basis, kender garanteret til følelsen. (Jer der ikke gør, kender måske til det, når de ser en film – selv fik jeg den under Inception og Starwars, men bøger er dem der vækker den i stor stil, for mig)

Jeg taler om det sug man får, når man læser en bog – der hvor man pludselig er fanget og alt forsvinder omkring en. Den der undervejs giver en små stik af “nej.. nej vel…? Nej!” eller “kæft; den ledetråd fra kapitel 5, er jo SÅ vigtig” eller “hvis de ikke løser det her snart, får jeg et nervesambrud!” – eller slet og ret: “Shit, det her plot! Gid jeg havde fundet på det!”

Det behøver ikke være ‘verdens bedste bog’, hvis I forstår mig ret – det er ligesom en sang, der har en fantastisk linje eller et guitarriff af særklasse, som er det, der bringer den op på ens top 50 over værker, der fascinere en.

Jeg oplever det relativt tit – jeg kan faktisk nemt drømme om de bøger, jeg har læst inden sengetid, eller spekulere i hjemmelavede “spinoff”-fortællinger i eget hoved, indtil jeg kan læse videre. Fantasien fejler ikke noget, kan I nok høre.

Både i mit indlæg om mine favorit dialogbøger (hvor K og jeg altid taler om, at drømmen er en fælles dagbogsroman) eller mine valg til 5 bøger, jeg altid vender tilbage til, er der den type bøger med – hvor Harry Potter jo altid er det ultimative svar på: “Hvilken bog, ville du helst have skrevet?”

Men forskellen på anbefalingerne fra HP og til dem jeg viser her, er at disse værker indeholder bestemte delelementer, som er absolut uovertrufne – dele, som jeg ville élske at have nørklet med, og have på opfinder-cv’et. Det kan være måden bogen er opbygget på, hvor især grundidéen er helt sin egen, personkarakteristikkerne er så eminente at de er klare til at hoppe ud af siderne, eller hvor luften undervejs, blevet taget fra mig, når plottet afsløre sig på overraskende vis flere gange. I ved: Hvor man klapper den i til slut og tænker: “Hvad fanden?” og på en måde ville ønske, man stadig havde den til gode, fordi læseoplevelsen var rigtig opfindsom og rigtig god – en fortælling, man gerne ville have sat sit eget præg på, fordi ens idécenter i hjernen bobler helt over bagefter.

Mine fire bud er som følger:

Denne bog er helt fantastisk. Alle de skæve portrætter, de samflettede skæbner og vinklen bogens handling beskues fra, har jeg endnu ikke oplevet andetsteds. Hvor 8 årige Elsa’s døende, skrappe og egenrådige mormor og bedste ven, sender hende på en skattejagt – for selvom mormor altid gør lige akkurat som hun selv vil, er der stadig ting Elsa må rette op på for hende. Og den rejse, er så modig, morsom og uforudsigelig, så når sløjfen kommer på, var jeg helt solgt.

Den er så ualmindelig og ubanal, samtidig med, at man føler, der kunne ske, det hele. Og den lune Fredrik får sneget ind i alvoren, er så eminent, at du næsten ikke mærker, hvor meget fortællingen også skærer i hjertet undervejs. Alle referencer til Harry Potter, X-men og Ringenes Herre, gør mig i godt humør, og den knusende realisme ikke mindst, hvor særligt BrittMarie spiller en fantastisk birolle. Hvis jeg havde min allerbedste dag, med mine allerbedste ideer, og havde fået netop denne fabelagtige idé til et socialrealistisk plot om at tilgive, elske og miste (kliché, yes) og blive klogere på sig selv, vil jeg have skrevet “mormor hilser og siger undskyld”.

Den her bog fangede mig på plottet. Den lægger på grænsen mellem krimi og fantasy – fordelt på 80/20.

Men det mystiske twist, gør, at min hjerne kvææærnede rundt, de to gange, jeg måtte forlade bogen, før den var færdig.

Uhyggelig, sær og spændende – og også med plads til lidt kærlighed. En pige er nemlig forsvundet for årevis siden, og da hun bliver fundet af hovedpersonen er problemet blot, at de nu begge er fanget – både af fortid og nutid. Denne lomme af bizart dobbeltunivers, mindede mig om “Big Fish” instrueret af Tim Burton, hvor virkelighed og famtasi ikke er nemt at skelne. Flot, flot arbejde!

I denne bog er det utvivlsomt Rick’s fuldstændig eminente research arbejde. Tror han kunne vride armen om på alle landets oldtidskunskabslærer, og få dem til at trygle om nåde. Alle hændelser, bagvaskelser, alliancer og redningsaktioner er velbegrundede fra de originale fortællinger – og det er gjort med både charme og actionpræget stemning.

Det er i mine øjne en fantastisk kunst at lade fortidssagn møde nutids-fortælling, og han gør det til perfektion.

.. no words needed. Astrid, you fucking nailed this one!

18 Comments

  • Maude // skøreliv.dk

    Lige en opfordring, eller måske endda et påbud… 😀: Hvis du er vild med ‘Min mormor hilser og siger undskyld’, så skal-skal-SKAL du simpelthen læse ‘Bjørneby’ og ‘Os mod jer’ også af Fredrik Backman! De er fantastiske, vidunderlige, sjove, kloge og tankevækkende! Du MÅ simpelthen ikke snyde dig selv for dem! ❤️

  • Linedanser

    Tak for anbefalinger 😄
    Hvis jeg skal anbefale noget videre, må det være ‘Last night in Twisted River’ af John Irving – en bog jeg selv læste for små 8 år siden, da jeg lå lænket til sengen for ikke at føde for tidligt. Fantastisk skæv bog 👍🏻

  • Camilla

    Jeg gad virkelig også godt have skrevet Min mormor hilser og siger undskyld. Jeg ELSKER den bog! Jeg har nogle gange svært ved at forklare hvorfor jeg elsker den så meget, men er meget enige i betragtningerne i dette indlæg. (Det var lige før jeg fik kuldegysninger, og drønede ind efter den på hylden!) Jeg er meget, meget glad for Fredrik Backman, men har et helt specielt forhold til historien om Elsa.

    Alle de bøger jeg har læst af Lianne Moriarty er også ret godt skruet sammen, så dem vil jeg altid anbefale.

  • Trine

    En bog jeg har anbefalet en del gange på det seneste er Rosamund Luptons ‘Søster’. Hovedpersonens søster er forsvundet, og hovedpersonen forsøger at opklare sagen selv. Jeg har læst utallige krimier, men den her slog fuldstændig benene væk under mig og er simpelthen skruet sammen på en måde, jeg ikke før har oplevet. Jeg havde lyst til at begynde forfra med det samme for at få alle ledetrådene med.

    Og så er der ‘Et lille liv’ med dens eminente personkarakteristikker. En fuldstændig rædselsfuld og skrækkelig bog, hvor man følger fire venner og får indblik i det værste, mennesker kan gøre mod hinanden. Den gav mig så ondt i maven, men den er så vanvittigt velskrevet, at den er både forfærdelig og fantastisk smuk på én gang.

      • Trine

        I så fald skal du endelig springe over! Så vil jeg i stedet anbefale Plum Johnson: ‘De efterlod os alt’ om forfatteren selv, der rydder op og ud i sit barndomshjem, der er fyldt med så meget historie og finurligheder, og hvor man samtidig får fortalt familiens historie. Den er også virkelig velskrevet, og jeg havde svært ved at slippe den.

  • Lene

    Jeg var også helt vild med Min mormor hilser og siger undskyld. Det var den første bog jeg læste af forfatteren, har så læst de to, der gik forud. Og nu skal jeg da have lånt de andre bøger efter Maudes anbefalinger 🙂

Leave a Reply to Pia Trans Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *