#Aalborgguiden: Når en attraktion forsvinder, kommer den næste.

Som nogle af Jer nok har fanget gennem årene, får jeg jævnligt svinget årskortet i byens Zoologisk have, og også hvert forår lægger vej forbi “årskort-vennerne” Reepark, Odense Zoo og Giveskud. Det er har alle dage, været alle pengene værd.

Jeg synes vi har sådan en fin park, og den ligger så smukt placeret på bakkens top, og i min og K’s fælles AalborgGuide-indlæg her på bloggen, fik stedet også et par ord med.

Ikke desto mindre, syntes jeg allerede der, at en lille uddybning er på plads. Det fortjener det simpelthen. Og sådan gælder det faktisk for flere, af vores favoritter fra den liste, og måske det ender ud i en lille føljeton af peakshows til nogle af disse steder? Det ku’ vi godt finde på, ku’ vi.

Så da Skægaben og jeg var der i forrige uge, og han besluttede sig for at teste sin spritnye Iphone’s kamera på de små linselus, nedlagde jeg veto og claimede ret til at bruge dem på bloggen. Det var heldigvis ganske nemt at charme sig ind, og vi var heldige at dyrene var i tiptopform til at spille op til dans, for amatørfotografen.

Det gode ved et sådan årskort er, at besøgene helt automatisk fornyes. Nu denne gang kunne vi sige farvel til de gigantiske, frygtindgydende og flotte dinosauere, der har prydet parken siden april, og sige hej til nye ansigter.

En ny tigerunge, flodhestebaby og girafføl, er kommet til de seneste uger, og inden længe kommer der Julelys i Aalborg Zoo, og så er der igen grund til at kigge forbi.

Og de sædvanlige, daglige fodringer og shows på Safariescenen, slår heller aldrig fejl, selvom jeg har set dem de sidste 7-8 år. Desuden er den koloenorme legeplads, madpakkespotsene og udendørsgrillområdet stadig fyldt med glade folk, selv i oktober. Dertil vil jeg dog sige, at Skovbakken-restauranten eller grillbaren ej heller bør kimses ad i en håndsvending (ligesom jeg stadig bare må kigge i Zooshoppen på den 6-årige måde, når jeg er på vej hjem).

Mine favoritter aka. de røde pandaer holdt sig dog i træernes top, og lemurene holdt ædekonkurrence, så de var sværer at fange, og elefanter og giraffer var lige stakket op for en kort bemærkning for at få ryddet op, i deres udendørsområde.

Ej heller, er det ofte at søløverne og pingvinerne står stille længe nok på land, til at man kan fange dem. Live er det jo helt fantastisk, tilgengæld.

Men så er der jo lidt at glæde sig til, hvis du en dag skulle komme forbi.

Jeg tror hvertfald ikke, jeg nogensinde stopper med at poste penge i denne fornøjelse.