A,  ferie,  Feriedagbog,  fortællinger,  K,  snaksnak,  Uncategorized

Feriedagbog: Hamborg dag 3

Feriens sidste dag startede med endnu et fantastisk måltid. Æg og rugbrød går man aldrig galt i byen med. Uanset om man er ude eller hjemme.

Vejret holdt sig nogenlunde pænt først på dagen, men der var lovet godt med regn, så vi havde planlagt en dag fyldt med indendørsaktivteter.

Efter maden spadserede vi en lille tur mod Hamburgs Museum for kunst og handel.

Et fantastisk, fjollet og fint sted, med masser af kigge på. Vi fik vist beundret det en smule for højlydt, til de andre gæsters smag. Det er jo ikke nemt sådan at kigge og holde mund på samme tid. Hvertfald ikke, hvis man er os to. Til gengæld lyder skæld ud på tysk ekstra vredt, og det har vel også en form for værdi.

Vi fik i hvertfald hurtigt brugt et par timer, og jeg er ikke engang sikker på, at nåede at se alt hvad der var.

Næste punkt på dagsordene var en tur til Billsted Center. Regnen havde for alvor taget til, så vi nød at søge ly i toget og i det store center.

Vores eneste must see var umiddelbart Primark – men vi præsterede også at falde i både Nana-Nunu og TK Maxx-fælden.

Det må være svært, at nå igennem hele centeret, uden at tage tegnebogen op ad lommen. Medmindre man ikke bryder sig om tyskerlir, tøj med Disney-print og billigt slik.

Det blev da i hverfald til et par kalenderpakker til både jer, og dem der hjemme, på vores regning.

Turens sidste måltid blev indtaget på en ølstue nær banegården. Vi drak øl der for år tilbage, så det var et glædeligt gensyn. Både på grund af minderne, men også fordi vi var de eneste, som ikke var (særlig) gråhårede.

Efterfølgende slæbte vi rovet tilbage til hotellet. Vi skulle med tog tidligt næste morgen, så taskerne skulle pakkes, snacksne skulle spises og resten af ‘Nynnes dagbog’ skulle lyttes.

Fik du læst dag 1 & dag 2?

One Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *