A,  anbefaling,  hverdag,  jeg elsker det

Støt lokalt – nul reklame #13: Lockdown-lækkerier til dine smagsløg.

Med en forlængelse af lockdown, er det på sin plads at slå et slag for mere lækker takeaway, synes I ikke?

Både for at have sine favoritsteder stående stolte og glade, når verden bliver sig selv, og for at forkæle sig selv i en tid, hvor der er så meget vi ikke kan, men hvor netop “hjemmerestaurant” kan tage en på tur tilbage til sommeren, hvor caféhygge og selskab var på programmet for et stund.

Det er så vigtigt for samfundet at vi bakker op, men også for min følelse af frihed og 2019, at fodre mit bymenneske-gen med den luksus det er, at bestille mad udefra.

Samtidig har K også blændet op for en søsterføljeton til “Støt lokalt”-listen, som hedder “Seje damer på instagram”, der fik sit første indlæg her i ugen – dem synes jeg også, I skulle tage at holde øje med, for hold op der er mange fine, små, nyopstartede virksomheder, som har noget fedt at byde på, som du ikke kan købe alle mulige andre steder.

Har I prøvet/set/købt noget nyt – både på madfronten eller hos en sej, lille biks – du synes, vi skal hører om, så smid det endelig i kommentarfeltet.

Herfra anbefaler jeg (fra det spiselige hjørne), denne gang følgende:

Bønkels er et forholdsvis nyt sted i Aalborg, der fortjener at få vind i sejlene.

Selv er jeg kun nået til at gå ombord i deres juleplatte, men den fik også sat baren højt.

Både smørrebrød, salater og dessert var himmelske og smagte hjemmelavede. Godt knas i karrysalaten, smørblødt nybagt rugbrød, sprøde svær på stegen og lidt kanel i kirsebærsaucen, gav alt sammen et herligt helhedsindtryk, der hævede niveauet. Virkelig god mad!

Samtidig var portionerne gedine – jeg kunne ha’ tre retter af gangen på de store Royal Copenhagen tallerkner, så det siger ikke så lidt.

Bønkels byder også på sandwiches, salater og smørrebrød, samt flasher hjemmebagte kager, muslibare og småkager i deres storys på Instagram, så jeg glæder mig allerede til næste besøg på de kanter.

(Bonus info: Alle gæster bad – uden opfordring – om link til stedet, og heldigvis havde de selv smidt flyers med i bestillingen. Det må da være et godt tegn).

Bistro V er flere gange omtalt i pæne toner, her på bloggen, og efter at have fået årets nytårsmenu derfra, er der stadig kun ros tilovers herfor.

Maden kom i fin engangsemballage, og med overskuelig og letforståelig miniguide til let opvarmning og anretning. Og nå ja – så smagte det ganske himmelsk, og var bestemt 300 kroner værd, per mand.

Menukortet indbefatter dog også mange mindre avancerede sager, men alle med et twist af luksus.

Aalborg-afdelingen hvor vi fik fra, er pt. under renovation til marts, men Bistro V., Hjørring har stadig åbent for takeaway, og leder du efter noget lidt ekstraordinært til karantænedagene, kan det varmt anbefales.

Er du tilgengæld forfrossen og trænger til comfortfood i disse tider, vil jeg forslå at lune dig på indisk takeaway fra Bollywood. Det er virkelig en helt-ind-i-sjælen varmende og krydret fornøjelse, der får alle mine smagsløg i akut tilbedelsesdans, efter at ha’ gravet gaflen ned i deres gryderetter.

Vi hoppede både på en spicy lamb, en mellemkrydret chicken masala, en fed, tung spinatsag med smørblødt kød, samt luftigt nanbrød og klæg, skøn paratha, som sideordre. Alle retterne faldt i god jord, og næste gang kan det være vi er modige at prøve et par af deres spændende starters.

Nægter i al fald at tro, at de har noget på kortet i hovedretskategorien, jeg ikke vil kunne lide.

Mere madinspiration under lockdown?

Tjek disse støt-lokalt-indlæg: 1, 2 og 3.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *