A,  der var engang,  fortællinger,  Hvad med dig,  jeg elsker det

Hvad hedder du? Og hvorfor?

    Navne, har altid fascineret mig. Jeg er altid vildt nysgerrig for at høre hvad folk hedder, eller hvad deres børn hedder og hvorfor.
    Og det er ikke noget nyt. Siden jeg var barn har jeg gået meget op i, hvorfor vi herhjemme hed som vi gjorde, og hver tegning skulle skrives navn på, ligesom alle figurene derpå skulle navngives. Jeg skelnede mellem børne, voksen og gammel-menneske navne, og var ikke i tvivl om hvad der var pænt og grimt, i min bog. Senere havde alle mine bamser, mine syv Shelly-dukker faste navne, ligesom Barbierne og dukkehus-familien. Så da min skriveinteresse brændte sig fast, var det også en stor del af processen, at navngive karakterne efter bedste evne.
    Og med det i mente, kan I nok se, at jeg ikke var helt tilfreds som ung præteen, med at hedde Anne.
    Som børnehavebarn fes jeg bare rundt med 180 kilomter i timen, og ville helst hedde Niklas, og tænkte ellers ikke over det.
    Men så blev det alligevel lidt vigtigt, lige pludselig. Altså.. Anne?! Det kunne da ikke blive mere simpelt, tænkte jeg. Især fordi, min storesøster allerede havde navlepiercing, kørte uden cykelhjelm og måtte blive oppe til klokken 23. Og så havde hun også fået lov at hedde Kit! Amerikanskt og cool, ligesom Dylan og Kelly. Det var virkelig ikke fair.
    Særligt fordi, jeg vidste at nummer to i rækken var “Puk” og se det havde jo været vildt sejt.
    Og følgehistorien om at, jeg har fået det efter mormors udtalelse om, at havde hun fået nok en datter, skulle hun hedde Anne, var jo ikke det samme som at være opkaldt efter en figur, fra mors yndlings ungdomsroman.
    Selv da Lille E, aka Emma kom, overhalede hun mig. Det relativt nye navn dengang, emmede jo af Spice Girls i mine øre, og endnu en gang, måtte jeg se mig slået.
    Havde vi heddet vores forældres andetvalget var vi endt med at hedde Stine, Puk og Astrid, og nøj, hvor jeg gerne ville, det var sådan, det var endt.
    Men det var dengang, og fasen varede kun et par år. Nu tildags er jeg ovenud tilfreds – Anne er pænt og enkelt, og jeg elsker naturligvis bevæggrunden for det. Pudsigt er det dog, at jeg oftest bliver kaldt Anna. I hele det år, jeg var børnehavevikar, orkede jeg ikke omskole børnene i mit navn, og på mit arbejde, er der flere der har troet jeg faktisk hed Anna, før de så mit navn i vagtplanen. Både der og på gymnasie, lystrer jeg mit efternavn.
    Om det er min udtale der smutter gang på gang eller om det er med tankens kraft, jeg planter det i folks hjerne, ved jeg ikke – men jeg kom sådan til at grine igår, da postmanden havde skrevet “Anna” på pakkesedlen. Som er bestilt skriftligt. Kan jeg mon decideret telepatere det?
    Jeg har desuden fundet ud af, at Anne som alenestående ikke er så vidt udbredt, som jeg faktisk troede – søges der på det, er vi hele 45.000 + med navnet, men det inkluderer så også alle Anne-Katrine, Anne-Mette, Anne-Marie, Anne-Malene, Anne-Louise’er osv. Og dermed, er vi vist nede på et væsenligt lavere tal.
    Men som sagt, er det jo komplet ligegyldigt – og desuden er den eneste der rigtig kaldte mig Anne, min farfar. Bobbe og Muffin hedder jeg ‘derhjemme’, Lange, Trut og Krolle hos vennerne, og kalder min kæreste mig Anne, fremfor “Lille” eller “skat” – ja, så har jeg helt sikkert trådt i spinaten.
    Med alt den vrøvl til ende, vil mit nysgerrige jeg, selvfølgelig gerne høre:
    Hey:

Hvad hedder du?Og ved du hvorfor?Og har du børn, så fortæl endelig hvorfor, du\I valgte netop det/de navne? Hva’hva’hva’?

37 Comments

  • Caroline

    Jeg hedder Caroline og navnevalget er inspireret af prinsesse Caroline af Monaco og min tipoldemor der hed Caroline Rasmine Amalie Johanne Johansen. Og så skulle det passe godt sammen med min storebrors navn (Christian).

  • Mit Uperfekte År

    Min mor havde læst Marmelade Amalie og faldt med det samme for den lille søde, tegnede vaskebjørn, der bare allerhelst ville spise marmelade dagen lang. Hun elskede dog også navnet Rosa og pitchede derfor navnet Rosa Amalie til min far, der dog straks skød det ned. Min norske far kunne nemlig ikke med god samvittighed opkalde sin førstefødte efter en ko. I Norge hedder køerne nemlig ikke Maren, men Rosa, så det forstår man jo godt. Også selvom jeg altid har tænkt på, hvordan mig liv var blevet, hvis jeg havde heddet det samme som både en ko og en vaskebjørn.

    • venterpaavin

      Hvor er det bare sødt – MarmeladeAmalie var en af mine yndlingsbøger i vores ellers store børnebogsreol. Jeg synes Rosa også er top sødt, men da min kæreste sagde til min mor, at Nora var sødt, sagde hun også: “Ej. Tænk hvis hun bliver forvognstung i puberteten.. så vil alle jo tænke “der kommer Nora Malkeko”. Jeg var ved at dø af grin.

      – A

  • Michelle-Marie

    Jeg hedder Michelle, et relativt populært navn i ‘89. Egentlig havde mine forældre talt om både René, Kim og Natasja. Men det blev Michelle fordi min mor var vild med Beatles i sine unge dage, og en dag på vej hjem i bilen spillede de sangen i radioen.
    Jeg har kæmpet lidt med at folk gerne vil udtale -le, men holder stædigt på at blive faldt Michel. Mine forældre ville gerne have det blev stavet Michel, men det var (er?) et “drengenavn” og den gang skulle de søge om at få lov til at stave det uden -le.

    I de senere år har jeg taget Marie til mig, ikke at folk kalder mig begge navne, men mere symbolsk. Det er min mormors navn. Det passer perfekt med Michelle, og så elsker jeg allitterationen i mit fulde navn MMBB 😋

  • Birgitte B

    Jeg hedder Birgitte, som var et navn mine forældre var enige om, allerede før jeg blev født. Min bror hedder Bo, fordi det var det første navn, der var ens på mine forældres (meget) lange liste over drengenavne. De kunne bare ikke blive enige. Havde min far vundet, så havde han heddet Sam!
    Mine børn har fået deres navne efter kriterierne ‘kort’, ‘kan udtales i udlandet’ og ‘ikke top ti navne’. Den yngstes navn gik så hen og blev voldsomt populært de senere år, så dem er der mange af.
    Kh. Birgitte

  • Angelika Thinggaard

    Jeg hedder Angelika, fordi mine forældre flyttede til Tyskland pga. min fars arbejde lige inden jeg blev født. Jeg skulle hedde Nathalie, men i et par uger inden min bror og mor flyttede ned til min far, så boede han ved en værtsfamilie, der havde en pige, der hed Angelika. Pigen var 10 år og vist super sød, så de besluttede at give mig navnet i håbet om samme udkast 😜

    Mine børn hedder Milo og Theo.
    Milo fordi vi begge havde tænkt det navn uafhængigt af hinanden, da vi ikke kunne finde ét drengenavn, vi kunne blive enige om. Og jeg havde tænkt navnet fordi jeg var ung i huset ved den dejligste familie, der hed Milo til efternavn.

    Theo er fordi vi endnu engang kun kunne finde pigenavn, så vi søgte i vores oldeforældre. Vi har begge en oldefar, der hed Theodor, og blev egentlig ret hooked på det der. Dog ville vi ikke have et tre-stavelsesnavn, da det er sygt svært at blive kaldt efter i fx sportsgrene og fordi man ofte alligevel får sig et kælenavn – i dette tilfælde ville det nok blive Theo. Så det hedder han.

    Jeg har altid elsket mit fornavn, fordi det er ret enestående og så alligevel ligetil – og ikke så mærkeligt, at der ikke findes andre der hedder det.
    Milo elsker ligeledes sit navn, fordi han ikke er én blandt mange og so far elsker Theo sit, men det er mest fordi han kan stave det selv. Han er fire, så måske når han at komme til at hade det, fordi flere og flere deler det med ham. Men vi håber, at han ender som dig, og bare synes, det er fedt at hedde Theo. For han kan jo ikke hedde andet nu 🙂

  • Kathrissen

    Der er ikke nogen særlig histore bag mit eget navn, Kathrine, udover at mine forældre kunne lide det.

    Vi har 4 børn; Frederik, Astrid, Agnes og Christian.

    Frederik er opkaldt efter min farfar som har haft meget stor betydning i mit liv. Min farfar hed Frede og døde præcis 2 mdr. før vores søn blev født. Han spurgte under min graviditet om babyen ikke nok skulle Frederik og vi afviste det meget kraftigt. Han skulle hedde Valdemar, Thomas eller Jakob. Min farfar er selv opkaldt efter en morbror Frederik der døde af skægpest (!), men da min oldemor ikke brød sig helt om navnet blev det altså til Frede. Da min farfar døde, spirede et lille frø i vores hjerner og hjerter, og 3 dage efter fødslen blev han så en lille Frederik.

    Astrid og Agnes, vores enæggede tvillinger som vi desværre fik en senabort med da de var meget syge, fik deres navne i 7/11 på Rigshospitalet kort før de kom til verden. Vi havde lavet en liste med navne og kunne godt lide at de startede med samme bogstav, men at lyden af bogstavet var forskelligt.

    Christian er heller ikke opkaldt efter nogen. Frederik kunne ikke helt forholde sig til at babyen i min mave bare hed ‘lillebror’ eller ‘baby’ og blev ved med at spørge hvad babyens navn var. Min svigermor nævnte Christian, men kunne man det? Altså, vi er jo ikke kongelige. Men de to navne passer bare så godt sammen, så lillebror blev en Christian.

    • venterpaavin

      Tak for de fine og deltaljerede historier om dine børn (:
      Og hvor fint at farfars ønske alligevel sneg sig ind. Agnes er også på min favoritliste – det er bare så tidsløst.

      – A

  • Øydis

    Jeg hedder Øydis og er opkaldt efter min norske mormor, der også hedder Øydis.
    Jeg er selv færing og blev født i Sverige, så mine forældre skyndte sig at navngive mig inden de flyttede tilbage til Færøerne 6 uger senere, fordi dengang måtte man i hvert fald ikke hedde Øydis på Færøerne.
    Min mormor og jeg har altid været de eneste med det navn på Færørne og nu, hvor jeg bor i Danmark, så tror jeg faktisk, at jeg er den eneste i landet med det navn.
    Jeg kan godt lide mit navn, men jeg har ofte ønsket at hedde noget andet, fordi der er aldrig nogen, der kan udtale det korrekt 😅 Og det er irriterende, at jeg aldrig kan stave mit navn i mailaddresser og brugernavne pga. mit Ø 😅

  • Nanna

    Jeg hedder Nanna😊 opkaldt efter min oldemor (bedstefars mor) og det er er er navn der i generationer er blevet brugt til pigerne i familien.
    Mine piger hedder;
    Johanne Vilhelmine. (Johanne efter deres fars oldemor og deraf deres farmor -Hanne. Vilhelmine en tipoldemor fra min side af familien.
    Ellen Dorthea (Ellen efter deres oldemor, deres fars mormor og Dorthea fra endnu en tipoldemor fra min side af familien.
    Vi har en lang tradition i min familie for at være opkaldt efter familiemedlemmer, imens det var første gang i “svigerfamilien”.

    • venterpaavin

      Hvor er det bare vildt fint at I holder traditionen ved lige, og samtidig fornyer principperne 😀
      Da jeg viste det til min mor, sagde hun, at hun godt vidste, du havde arvenavn. Det er altså også hyggeligt med en historie bag.

      – A

  • Karina

    Jeg hedder Karina, og har nok noget nær aldrig brudt mig om det navn. I 3. klasse blev jeg til min største glæde kaldt Carola af min bedste veninde (allerede der var jeg pænt utilfreds med Karina, for det passede slet ikke til mig – det var for kedeligt), for det var noget mere interessant. Hun kaldte mig det, fordi jeg sang meget og gik til sang, og fordi Carola var et hit i de tidlige 80ere.
    Jeg spurgte min mor på et tidspunkt, om hun og min far havde boet afsides på landet, siden de havde givet mig et af de mest almindelige 70er navne men ikke havde hørt om nogen andre med det navn (de må have været døve dengang), men nej, det havde de ikke.
    Jeg kan så nu sige, at de boede et godt stykke uden for byen – det er i dag også et stykke uden for byen (så i 1975 var det grænsende op til landbrug).
    Jeg spurgte også, hvilke andre navne havde været i spil, men det kunne hun ikke huske…

    Mit navn passer stadig ikke til mig.

    • venterpaavin

      Haha, hvor skægt. Jeg arbejder også med en Karina der er yngre end jeg, hun mente også at navnet var sjældent, da vi talte om det – så der må være nogle områder, det ikke er så brugt 😀
      Sødt af din veninde ellers, med det søde kælenavn.

      – A

  • Camilla

    Jeg hedder Camilla, fordi jeg er født i Belgien af danske forældre og de skulle kunne udtale det! XD

    Min mor ville vist gerne have haft at jeg hed Pernille, men der slog min far hælene i og nægtede. Han var vist bange for at jeg skulle mobbes med Persille.

  • Karen

    Jeg hedder Karen. Er opkaldt efter min mormor og var 19 før jeg mødte en, der var på min alder, der hed Karen.
    Selvom jeg er opkaldt efter mormor holdt mine forældre på at jeg ikke skulle kaldes Lillekaren. Min mormors søskende kaldte mig dog det for at skelne mellem os, og jeg elsker at jeg stadig hedder Lillekaren. Karen er nemlig ikke et navn der lægger op til kælenavne. Så er glad for at jeg fik lov til et være Lillekaren længe efter jeg var vokset mormor over hovedet. Og at jeg stadig kaldes det efter hendes død. På en eller anden måde minder det mig om at jeg er opkaldt efter en fantastisk dame som jeg var, og er, meget meget glad for.

  • Agnethe

    Agnethe, valgte mine forældre at navngive mig… Det har jeg faktisk aldrig været taknemmelig for! Det er max udfordrende at arbejde i en multinational virksomhed, hvor de eneste udlændinge, der tilnærmelsesvist kan udtale mit navn, er svenskerne! Alternativet havde været Kate, men det passer bare heller ikke rigtigt… Så jeg har lært at leve med det, men det har nok også meget at gøre med, at navnet passer bedre til en på 36 end en på 15… Min mands mormor hed faktisk det samme..

    Mine børns navne blev valgt ud fra et par kriterier; de måtte gerne være bibelske eller nordiske og så skulle de kunne udtales på andre sprog end dansk! Så det blev til Elias (fordi viikkekunne forliges med Thor Thorsen) og Theresa (fordi manden ikke kunne lide Dinah og vi ikke var helt sikre på Magdalena) 😊

    • venterpaavin

      Haha, det er akkurat ligesom med Kit. Folk kender det ikke, og gætter løs, og tilsidst staver hun det altid, hvorefter de siger: “Kit? Okay.. hvad er det et kælenavn for?”
      Det er ikke nemt :p
      Og godt I fandt nogle navne der passede både kriterier, udtale og smag til de to små 😀

      – A

  • Tina D

    Jeg hedder Tina fordi i start 70’erne var en lille pige i Tyskland, som blev bortført, misbrugt og slået ihjel. Det var en frygtelig sag og da de fandt den skyldige, skød moderen til Tina ham i retten. Der er mange pigebørn fra dengang der hedder Tina som en sidste respekt.

  • Bookworm

    Jeg hedder Gitte og er opkaldt efter Gitte Henning, som min mor var kæmpe fan af som ung. Hende og hendes skoleveninde svor, at hvis de fik en datter, skulle de begge kalde hende Gitte. De mistede kontakten, men genfandt hinanden for et par år siden – begge har kaldt deres dørtre Gitte 😀

    Min datter hedder Edith Olenska – efter en af mine yndlings forfattere, Edith Wharton, og heltinden i hendes roman ‘Uskyldens år’, Countess Ellen Olenska.

    Min kat hedder Nokia. Kan ikke huske hvorfor.

    • venterpaavin

      Ej, hvor er det altså pudsigt 😀 Fedt de begge holdt fast i den gamle ed.
      Er vild med navnet Edith, og sikke fine damer at dele navn med.

      Nokia er outshining, mon børn må hedde det nu? 🤣

      – A

  • Henny Stewart

    Min mor passede en dreng, der hed Henrik, da hun var ung pige i huset. Jeg skulle altså have været en dreng og have heddet Henrik. Da jeg nu en gang er hunkøn, kom jeg til at hedde Henny. Til gengæld bliver jeg kaldt “Henry” på alle de engelsksprogede fora, jeg nogensinde har været medlem af. Men sådan er der så meget.

    Og ja, jeg har bl.a. en lillebror, som hedder Henrik.

  • Rikke

    Jeg hedder Rikke. Og selvom jeg har sluttet fred med mit helt almindelige gennemsnitsdanskers navn, synes jeg stadig, det er et fjollet navn. Især når man siger det højt. Rikke. Det lyder så fladt og typisk dansker-kartoffel-i-munden agtigt. I udlandet kalder de mig altid Ricky, fordi ingen kan udtale det. Haha!

    Nå, men jeg hedder Rikke, fordi min mors bedste veninde fødte et par uger før min mor og “stjal” hendes yndlingsnavn, Charlotte.
    Mine forældre var pludselig på helt bar bund, og de havde liiiidt travlt med at finde på et nyt navn. Så de skrev alle navne, de kunne lide bare en smule, ned på papirlapper, lagde dem i en træsko og trak lod. Og så blev det altså Rikke – hvilket måske er fint nok, fordi jeg ved, der var mange usædvanlige navne med i puljen.

    Det skøreste ved den historie er stadig træskoen. Men det er meget klassisk mine forældre, haha.

    • venterpaavin

      Er vild med at du må gå under Ricky udenlands. Anne bliver naturligvis til Ann, og eller AnJæ, hvis jeg forsøger at gennemfører endelsen 😅.
      Men pudsigt som tilfældighederne afgører nogle ting. Træsko touchet er lige i øjet 😄.

      – A

  • Trix

    Jeg er født i 1987, hvor Anne Cathrine Herdorf med ‘El lille melodi’ vandt melodi grandprix. Så selv om min far egentlig gerne ville opkalde mig efter venstre-damen Britta Schall Holberg, gjorde min mor kort proces. Jeg skulle hedde Anne-Cathrine. At sanger-damen efterfølgende har skiftet navn, og nu kun hedder Anne, så jeg slet ikke er opkaldt rigtigt efter hende mere – og at mine forældre i øvrigt endte med at kalde mig Trine i hverdagen, ignorerer vi lige…

  • Tine

    Hvor er det dog et dejligt indlæg – og jeg kan se, at det har ramt plet hos mange. Inklusiv mig! Jeg elsker også navne, og tankerne bag dem – og mine bamser og fantasidyr havde også mange navne. Jeg ved ikke helt, hvorfor vi hedder Tine og Mette, men der er faktisk en (ret kedelig) tegneserie, hvor børnene hedder Tine og Mette – det er dog ikke en, mine forældre havde set. Jeg er efterhånden blevet ret tilfreds med mit navn, selvom jeg syntes det var lidt kedeligt i en periode – men der er heller ikke sååå mange der hedder det, og for mig er det jo noget HELT andet end Tina og Trine, som jeg ofte bliver kaldt. 🙂 Mine forældre havde også overvejet Maj, men det kan jeg slet ikke forestille mig nu.

    Da jeg voksede op, ville jeg gerne være en dreng i en periode, og kaldte mig selv Tim. Vist mest, fordi det var tæt på Tine, for noget kønt navn er det ikke. Min største sorg ved at jeg ikke skal have børn, er at jeg ikke får lov at navngive dem. 😀 Heldigvis har jeg Jimmy, der i mine øjne har det perfekte navn; hans fulde navn er Jimmy Oberst – opkaldt efter AaBs Jimmy Nielsen og Conor Oberst fra bandet Bright Eyes. 🙂

    Tak for et fedt indlæg – og Anne er et virkelig pænt navn.

    • venterpaavin

      Tak Tine, er også helt på røven over den store entutiasme og lyst til at dele💓😀.
      Pudsigt, du også har haft en drengeperiode – tror Niklas var et rent tilfælde af navnevalg dengang 😄
      Og tak for Jimmy O’s historie – den tæller helt sikkert med i puljen!

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *