.. Disse briller er mange år gamle, utrolig så længe de kan holde, når man passer rigtig godt på dem.
.. Jeg kan ikke den dag, jeg skal ud og løbe marathon.
.. Jeg ved lige nøjagtig, hvor den er!
.. Du behøver ikke finde lommeregnerne frem, jeg regner bare i hovedet.
.. Øv, er der ikke mere pastaret? Skal jeg så nøjes med en ostemad?
.. Jeg kan bare ikke slappe af, hvis der ikke er gjort rent og ryddet op.
.. Har nogen set mit regnsæt?
.. Jeg kan ikke klemme så meget som en Piratos ned nu. …
Godmorgen, og velkommen til den sidste novemberuge for i år.
Jeg er vågnet op i Dukkehuset efter en nattevagt, og skal lige få øjne inden jeg napper mig et bad, noget at spise og en lille gåtur ned efter en lille julepakke, de forvirrede pakkefolk har sendt i Superbrugsen. Det gør mig nu ikke noget, med så dejligt et vejr, det ser ud til at være – der må simpelthen også være regnet af, efter den skylle jeg fik, på vej hjem fra dame-cafeturen igår. Kunne vrides, efter kun under ti minutter under skybruddet.
Ellers har ugen været virkelig skøn …
Halløj, og glædelig mandag, samt glædelig månedsskift.
Under en måned til december sgu – det gik edderbankme mig pludselig hurtigt. Corona sniger tempoet til at være en skør størrelse, akkurat som jeg synes, det var i foråret. På sin vis sniger verden sig afsted, hvor alt er trykket på pause, men stadig flyver hverdagen afsted, for os som enkelpersoner, hvor jeg såmænd ellers gerne gad hakke bremsen i ind i mellem.
Meget mærkeligt firma.
Ikke desto mindre, er vi nået til det vanlige “Ugen der gik”-indlæg, og I får som altid den tvivlsomme ære af at se min fraklipskasse blive …
Så er sommertiden ovre, “normaltid” tilbage, D-vitaminglasset indviet og vi ringer ind til den sidste oktoberuge. De seneste dage har der dog været så gråt, at det såmænd hverken gør fra eller til – eller er det bare mig? Synes simpelthen det er somom nogen har glemt, at tænde for lyset udenfor.
Tager vitterligt konstant mig selv i at famle efter telefonen i tasken, for at skrue op for lysstyrken i mit liv, for sekunder efter at indse, at den funktion altså ikke gælder til himlen. Øv. Man kan jo nærmest ikle vågne op, med sådan et lag dis over …
Hvor er det længe siden, der var mandag. Eller – sådan føles det. Kender I det?
Jeg synes jeg har haft så mange ting om ørene, at jeg slet ikke har registreret hvor kompakt pakket, “ugeprogrammet” egentlig har endt med at være – det har slet ikke været på en træls måde, men tror det er alle oplevelserne der gør, jeg virkelig føler at denne uge har varet tre dage mere end vanligt. Har vist bare formået at gribe både gode spontane hyggeforeslag, der er røget ind i indbakken, og kombineret med et par fastlagte aftaler, var der fuldt hus. …
Vi sad og nød solen, en kande kaffe og hinandens selskab i parken den anden dag. Snakken flød som altid på den muntre og højlydte måde. På et eller andet tidspunkt kom vi ind på emnet ‘vådservietter’ – muligvis fordi jeg havde taget en lille ekstra pose med til at rengøre vores hænder med. Jeg er ikke fanatisk på den måde, det var fordi jeg havde medbragt en rød grape, som vi delte til kaffen.
Nå, men snakken om vådservietter ledte os hen på emnet om håndtasker. Vores håndtasker – det er ikke de nuttede små fine slags. Vi har …
Så nåede vi til tredje og sidste dag i på udflugten til Esbjerg – fik du mon læst dag 1 og 2?
Hvertfald får du tredjedagen her. Dog var det ikke meget tid der blev brugt i selve Esbjerg denne dag, da vores udflugtsmål for hjemdagen, lå omtrent 50 minutters kørsel fra den dejlige havneby, som vi selvfølgelig stadigvæk startede dagen i, og fik sagt pænt farvel til.
I det fine Esbjerg stod vi op til våde fliser, men en dejlig lune, og tilmed blomster i byens plantekummer, der matchede mit kjolevalg óg min morgenmad. Er der oste-omelet …
Madvarer, vi savner på hylderne:
– Langejan. Man skulle spise en med lakrids og en med citron på samme tid. Så var lykken gjort.
– ‘Calippo shots’ is eller Solerois med solbær.
– Den store røde bøtte med Buko’s krydderost (helst smurt ud på en hårdristet og daggammel krydderbolle fra dagen før – det var den vildeste 90’er treat).
– Superflyer’s is.
– Chokoladecigaretter – bare fordi, det var sjovere dengang, alt ikke var så alvorligt.
– Endnu en smøreost; Den grønne med kalkun fra Cheasy. Den er var svinsk og god.
Ting vi savner, vi engang ejede:
– Vores …
Med lidt sommerregn på programmet, kommer her et bud på et lille søndagstidsfordriv.
Det handler om bogen “Camille Clouds brevkasse”, for den passer helt perfekt til det det mentale overskud og temprament, man bør lægge i en sådan weekendbog – den giver nemlig gang på gang, og kræver nul indsats fra læserens side.
Den er nemlig sjov. Pisse sjov, og helt lige til. Kun breve og svar. Du kan ligge den på sekundet, og fortsætte hvor du startede, uden at skulle huske en døjt.
En boganmeldelse af værket, vil være at strække din tid ligelovligt meget, for dette er ikke …
.. en popfugl og en pengevin! Kommer K faktisk stadig til, at sige til tider.
.. rodekuverter. Fordi, Krummefar altid gemte dem, når Krummemor kom hjem, troede jeg at det var rod og ikke regninger.
.. en follegraf. Fordi han tog follegrafier, selvfølgelig.
.. svømmehale.
.. Kimmelarsen. Altså, den nu afdøde sanger. Lidt lissom Cher eller Madonna, med kun et fornavn som kunstnernavn.
.. svase. Altså, sådan en til blomster, du ved?
.. mutella. Helst et tykt lag på rugbrødderne, tak.
.. konkovert. Konvolut og kuvert i en. Også en af dem, der stadig …