I dag er 29 år siden hele verden blev en del rigere. Den allersødeste A kom til verden, og gudskelov for det.
Tillykke til dig, min lange lillesøster, flabede ven og allerbedste holdkammerat! Jeg håber du får verdens bedste dag.
(Har lyst til læse lidt mere om hende den lange? Find venindebog, Hverdagsglimt eller historien om hendes navn lige her)…
.. pengene rulle ind – helt af sig selv. Bare ind imellem.
.. at man kunne blive opereret for tvivl. Lidt ligesom, Nynne efterspurgte dengang.
.. efteråret ikke var så gråt og koldt. De fine farver på træerne, det særlige lys og duftene er jo så dejligt, men kolde tæer og duggede briller kunne jeg egentlig godt leve uden.
.. det ikke krævede mere af mig, end jeg har at give, at sætte sig ind i hele verden og dens politikker. Jeg magter det ærligtalt ikke, og føler mig som verdens dårligste voksen.
.. man var barn igen. Bare lige …
Så blev det midt-efterår, og jeg glædes hver morgen jeg vågner og der stadig er blade på træerne, og at det smukke mørkegule lys funkler. Det er så pænt udenfor lige pt.
Som jeg nævnte igår, er jeg løbet ind i mange fine og spændende planer allerede, og jeg glæder mig helt vildt til at tage hul på dem. Hverdagen skal man ikke kimse af, hvis man blot sørger for den ikke er et trivielt hamsterhjul. (Den frase kunne af vidtskuende pessimister skrives om til “små hjerner, små fornøjelser”, og det er sgu også helt ok, de skal …
Glædelig mandag – septembers sidste og en med solskin på programmet.
Mig? Jeg starter ugen med en 10 timer aftenvagt, som jeg i et opløftet øjeblik, takkede ja til. Hvem bider lige Fortids-A i anklen i tide, når hun begiver sig ud i den slags kæk adfærd?
Gudskelov kører jeg ikke på 2. dags tømmermænd, og der er som bekendt ingen der dør, af rent faktisk at lave noget – er sikker på, en kop morgenkaffe eller ti henover dagen, samt søde kollegaer, nok skal følge dagen til dørs.
Heldigvis må ugen også siges, at byde på en masse virkelig …
.. sådan gik jeg i seng igår. Det er på eller anden måde lykkes mig, at bliver 33 år. Det blev fejret på bedste vis.
Først med en fællesfødselsdag for A og mig. Vi brugte sidste fredag på, at indtage vores forældres hjem og fylde det med alt fra øl og blandsello, til gryderet og fransk saftevand med ingefær-smag, quiz med skovl vs. spade, tonerne af Backstreet Boys og bål på terrassen. Til gengæld kvitterede de, og vores cute lillesøster, med et væld af gaver og godt humør. Det var så dejlig en aften!
Igår var så min ægte fødselsdag …
.. endnu en go’ lydbog.
Mange af Jer har garanteret siddet klistret til skærmen, i de mange år, at programmet “Sporløs” har kørt på TV. Vi har hvertfald oplevet at bide os lidt i kinden og krydse fingre under bordet, når vi har kigget med. Det er så fin og autentisk en dokumentar-serie, og uanset resultat, er forløsningen for de involverede altid til at tage at føle på.
Ofte kan vi dog være nysgerrig på alt det, der ikké kom med. Alt det der blot nævnes som en sidebemærkning og alt det bagom kulissen – om ansøgningsprocessen for deltageren, rugbrødsarbejdet …
Vi er blevet forspurgt, at lave et lille bud på vores version af en Aalborg-guide. Den slags er svært ikke at blive begejstret for, så here we go:
Såvel som disko og værtshus-livet lever i bedste velgående, så bugner både midt- og vestbyen af skønne morgenmad og brunchmuligheder. På Spiret kan du fx selv samle din brunch og vælge mellem et hav af drikkevarer, hvorimod du får en behørig anretning på Cafe Peace, hvis du hellere vil overraskes af kokken – og der er der desuden kaffe/theen ad libitum. Er i du istedet frisk …
Verdens bedste storesøster fylder år idag, og jeg glæder mig helt vildt til at fejre hende i selskab med en masse bobler, syng-med-musik og selvfølgelig Lille E, som vores evige medhåndlanger.
Det kan kun blive skønt.
Vi ses lige om lidt!
(Klogere på dagens hovedperson? Læs fx. K’s veludførte “Historien om da jeg fandt ud af, hvad jeg ikke skulle være” -føljeton 1, 2 3, 4, efterfulgt af hendes fine Venindebog 2018, og slut af med et hyggeligt hverdags-øjebliksbillede fra august i Lige nu #8)…
Sikke tiden løber. Snart er det en uge siden, at K og jeg blev fællesfejret af vores søde mor, far og lillesøster, og jeg havde rent glemt at jeg havde lidt gavebilleder i arkivet, fra lørdag morgen.
Men man skulle næsten være et skarn for ikke at prale lidt med, hvor søde og kreative givere der har gjort sig umage, for at forkæle mig. Som altid er ordet “overraskelser”, at finde på min liste og den udfordring, tager folk heldigvis gerne op – også i fredags.
Søde K, havde valgt at overraske mig med lidt dullegrej og en evig klassiker, …