blogleg,  dagens humør

5 spørgsmål til din søster #11

A spørger K:

Hvilke tre ar, kan du fortælle om hvor stammer fra, og hvornår du fik dem?

1. Rundt ar ovenpå venstre hånd. Det stammer fra da jeg var barn, og jeg var til bål. Der fløjet et stykke blad med ild i ud af bålet, og landede på min hånd. Der brændte det sig fast og dannede et fint ar.

2. Et aflangt ar på højre underarm. Det stammer fra, da min teenagekæreste skar mig (for sjov) i armen med en plastik kniv. Han vidste ikke, at den kunne skære igennem hud og blev helt vildt forskrækket.

3. Aflangt ar på venstre hånd, som går igennem ar nr. 1.

Det stammer fra en beruset bytur i Aarhus, hvor jeg kom i karambolage med en skarp kant, i bunden af en af de der toiletpapirsdispencere.

Hvorfor tror du, du ikke valgte en universitetsudannelse, som din yngste lillesøster?

Fordi jeg hader at gå i skole – og fordi jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal være når jeg bliver ægte voksen.

Hvad for en musikgenre, forstår du bare ikke ideen med?

EDM – jeg forstår faktisk generelt ikke så godt musik, som jeg ikke kan synge med på, da det er en livets største fornøjelser.

Hvad er det bedste ved, at have købt en kattekilling?

At hun faktisk er ligeså nuttet og fjollet, som hun er dødirriterende og belastende.

Hvilken tanke lægger du gang på gang i glemmeskuffen pt.?

Tanken om at min altan virkelig trænger til en oprydning/støvsugning. Jeg er helt hooked på ideen, når jeg sidder derude. Sekundet altandøren lukker bag mig, har jeg dog glemt alt om projektet.

K spørger A:

Hvilken Disney-film er den bedste? Og hvorfor?

Svært, svært spørgsmål! Elsker Klokkeren fra Notre Dame, fordi sangene er fantastiske, fjenden modbydelig og miljøet med sigøjnere, kirkemagt og soldater i Paris, er så specielt. Men Mulan, med yndlingsfiguren aka. Den kæphøje Muschu, mænd i dametøj og familiær kærlighed, der er værd at gå i døden for, er også en mageløs beretning. Og så er der Aladdin og Kejserens Nye Flip, som jeg aldrig bliver trætte af at se, fordi temaet “ung rod i unoder” altid holder. Kán ikke vælge.

Hvad ser du frem til at bruge sommeren på?

Forhåbentlig at bruge den udenfor i godt vejr – det er i sig selv et mål, for elsker at bruge tiden under åben himmel – her i byen håber jeg det bliver til Kunsten Sommerlounge, på havnefronten med iskaffe, på K’s terasse, i Zoo, barndomshaven, Streetfood’en og i egen have.

Forrige måned har jeg været på kærestesviptur i Århus, nydt bobler mens Sussi og Leo underholdte, fejret studenterfest, kandidatfest, fødselsdag, Sankt Hans og været på udflugt til Vejle og Blokhus, blandt andet, og det har jo været skønt.

Ellers er der bla. et par miniferier i landet i vente i (hvorfra Esbjerg og Hovedstaden er tilbageværende, i uge 30 og 34), samt en tur til Ribe med Lillesøster E og svoger, Klosterundtur med familien, dejlige venindebesøg fra KBH og Århus, et babyshower, besøg af damerne fra familien til kaffe, en konfirmation af den uddskudte slags, samt de vanlige udflugter til Løkken, Blokhus, Hals, Sæby og måske også Skagen, eller hvad nu der byder sig.

Dertil kommer al’ det spontane, som bare er en “skal vi ikke køre til Silkeborg og spille minigolf”, “vil nogle med ud at ha’ en flaske vin i parken?”, “lad os google “bedste ‘hjemmelavede guf på Fyn’ og køre ned for at spise det”, eller “vi har da egentlig aldrig været i Grenå, skal vi ikke det?”-ideer, som man først ved skal ske, idet de bliver sagt.

Hvad har overrasket dig ved at flytte i hus?

Hvor hurtigt, jeg følte mig hjemme. Men hjem er, vores ens hjerte er, i form af selskab, egne ting og i dette tilfælde også en bydel man selvfølgelig kender ud og ind. Mit nærmiljø, er verdens bedste, og er så glad for vi var så heldige, at ende lige her.

Og hvor pissehyggeligt det er, at have en have. Var bange for, det kun var ideen der tiltrak mig, og selve slidet med at fikse på den ind i mellem ville irritere mig grænseløst, men synes virkelig, at det ér skønt (trods lidt slid), helt uden at lyve. Den reddede virkelig mine 3 ugers ferie i lockdown, før jeg skulle på job igen.

Hvilke sociale medier bruger du mest tid på?

Instagram.

Hvis du skulle have et kæledyr, hvilket skulle det så være?

En kat – de er det eneste dyr, jeg tilnærmelsesvis har lyst til at klappe. Jeg elsker faktisk noget nær alle dyr, men bare ikke dem der skal bo hjemme ved mig. Lidt ligesom jeg rigtig godt kan lide at vinke til de hjemløse og møde gamle damer i Netto – alle tre kategorier, kan jeg godt snakke med en halv time og hygge mig stort, men det er også grupper, jeg absolut ikke gider eje, passe, rydde op efter og ha’ boende. Vil sgu helst vinke til dyr i naturen og klappe en kat på gaden.

skulle jeg have en kat, skulle den kunne gå ud og ind, og lukkes ud om nødvendigt – og den dyrelskende (og kæledyrsplagende) Skægabe være tovholder på projektet. For katte ér nemlig skidesøde, når jeg møder dem få timer på en dag. (At jeg så klør i hele krydderen og har fløjsblødt stof i halsen, når jeg er sammen med både dem og hunde for længe af gangen, er et helt andet, separat dilemma)

Fik du læst de andre søstre-krydsforhør? Ellers så finder du dem her: 1#,#2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9 og #10

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *