A,  Bolig,  dagens humør,  inspiration,  jeg elsker det,  smukt,  snaksnak,  voksenpoints

Et år som husejer – en af de der laaange, pil-navle-indlæg, du ved.

Tiden går hurtigt i godt selskab, siges det, og måske det er derfor, at jeg synes det er lidt skørt at tænke på, at vi nu har boet i Dukkehuset i et helt år.

Egentlig skulle vi jo ‘bare lige kigge for sjov’, som forberedelse til at ‘kigge sådan helt rigtigt’, da vi stod foran trappen med de svungne gelændere, der førte os op til den massive teakagtige hoveddør, i murmestervillaen med dannebrogsvinduerne, en kold november dag i 2019.

Men sådan gik det ikke, og gudskelov for det.

I der har fulgt med det seneste år, har med garanti ikke kunne undgå en del af indlæggende om livet som førstegangskøber, og jeg vil nødig kede Jer ihjel, men skulle man ha’ lyst til at læse eller genlæse historien om købet, kommer der nogle links undervejs.

I får nemlig her et lille visuel tilbageblik på livet med Dukkehuset i spil (og sku’ I ha’ glemt hvordan det hele ser ud, kan I jo passende begynde ud med at tjekke hus-rundvisningen fra kælder til kvist i disse indlæg Velkommen i Dukkehuset, del 2 og 3.)

Ellers kan I såmænd bare starte her, hvis I vil med ned af den “1. års boligejer-memorylane”, sammen med mig – jeg advarer om, at det er navlepilleriets højborg, at gå i kast med det emne, men jeg synes altså, det var lidt hyggeligt at kigge tilbage på.

1 år i Dukkehuset.

D. 8 februar flyttede vi ind, og da Skægaben og et hold drengevenner havde malet 3-4 dage forinden, var vi hurtigt færdige. Efter 7 timers udpakning stod og hang alt hvor det skulle, og vi kunne synke ned i sofaen 18.30 med tons af tomme papkasser i garagen og et fantastisk fint hus, der nu var helt vores eget.
Det kom der som sagt tre rundvisningsindlæg ud af – et for hver etage. Dem tog i vanvittigt godt i mod, og bliver stadig glad, når jeg læser kommentarene på dem.
Og i en tid væltede det ind med gæster og gaver, og i hold fik alle vores søde familier og venner set det hele. Hold op, vi blev forkælet, og indlægget 13 søde tanker er tænkt, får mig stadig til at smelte.
Dukkethuset er jo en ældre dame på snart 100 år, så vi turde godt at lade hende være alene hjemme i starten af marts, hvor vi tog i sommerhustur nær Grenå.
.. og hun klarede det så fint, mens vi spiste pommesfrites, var på Museum, og så den fineste gamle mølle.
Men så kom lockdown part 1. Skrig og rædsel gjalede, og lidt småforvirret hoppede vi artigt med på isolationsvognen og påbegyndte på det eneste nærliggende husprojekt, vi havde talt om – nemlig at fikse haven lidt op, med højbed og køkkenhave, som jeg viste frem efterfølgende.
.. og Skægaben var altså ikke en hel ueffen anlægsgartner/tømre/pedel, skulle det vise sig.
Og det var godt, vi tog fat – for pludselig kom påsken, og restriktionerne var stadig skrappe. Men den slags lærer jo nøgen kvinde, at spinde, og to påskefrokoster blev derfor holdt i Dukkehushaven.
.. såvel som Sct. Hans og et utal af venne- og veninde, samt familie besøg. Mange kaffekopper, øl, fade grillmad og takeout er blevet tømt, ved det billige havebord fra Jysk. Klart lockdown’s bedste investering.
.. Men sommeren var her og der var det vigtigste. Og så endda stadig med åndssvagt varmt vejr, så haven virkelig kunne slå sig løs, og alt vores arbejde, virkelig kom til sin ret.
.. og med løsnede bånd fra regeringen, kunne familiens lidt ældre klientel også komme forbi og se herligheden – endda indendøre.
.. alt i mens højbedet virkelig gik amok!
Og en lille ti års dag, fik vi da også spontant fejret på matriklen. Men ellers er der altså ikke mange husrelaterede billeder, i sommeren. Kun tons og atter tons af cafeturer, museumsudflugter, foredrag, venindebesøg, familiehygge og udflugter landet over. Så her fik Dukkehuset altså for alvor lov at danse på egne borde, mens de voksne var ude af hjemmet for at gøre det samme.
.. om det så var i betagende Ribe med Lille og Svoger T.
.. på ophold i KBH, med alskens lækker mad.
.. eller hver for sig med mig til udendørs-teater og Skægaben til øl med drengene, så var vi ikke meget hjemme.
..Sommerhusbesøg med vennerne.
.. et smut på fantastisk skøn miniferie til dejlige Esbjerg og Koldingshus,
og 48 timer i yndlings Århus blev det bla. også til.
Men det var altid, altid dejligt at vende hjem, til verdens luneste terasse og dejlige hus. Og i august kom indlægget med alle mine do’s and dont’s i Halvårsstatus som husejer-indlægget. Det er altså stadig lidt sjovt, at genlæse.
.. pludselig blev æbler og pærer i træerne klare til at blive spist og tryllet til grød, og havens fine grønne blade, lod sig udsmykke i gule, brune og røde nuancher.
.. Planen med at leje et lokale til K’s og min fødselsdag, blev sat for hold, og i stedet lod vi Dukkehuset lægge lokaler til vores fejring, og vi havde en virkelig hyggelig og festlig fællesfødselsdag.
.. og en enkelt tur til Århus for at besøge veninder, samt lidt små udflugter – særligt i det milde septembervejr, var hvad det kunne blive til. Heldigvis var både butikker, museer, biografer og cafeer jo åbne, og det fik som altid fuld skrue på den konto.
.. men hjemme var vi også, og flere traditioner bankede på. Dukkehuset fik således på En uhyggelig oktoberaften sin første “Halloweenlygte ala Skægaben”, formentlig et ud af mange.
.. og selv i november, kunne vi trække lidt ud af køkkenhaven.
.. og Skægaben fik både lavet sit langvarig skurprojekt færdigt og fik faktisk også fikset badeværelset op. Han vil så gerne, og så skal han jo ha’ lov.
Vi ville ha’ det råt og simpelt, med oppudset vægge og gulddetetaljer, og det blev lige som håbet. Det har han sgu gjort godt, med sine kontorfingre og økonom-uddannelse i baggagen.

December kom, og der blev naturligvis pyntet op, både inde og ude. Lidt modvilligt gik jeg sgu i krig med at lave en dørkrans, til en lille kreasamkomst få dage før 1. december, hvor vi fik fejret Skægaben. Og ved du hvad? Den hænger der endnu – helt fin og urørt af vejr og vind. Så den må ned idag.
.. som elskede at vi kunne få et “rigtigt” juletræ i år, som vi kunne godt og sukke over, hvor fint var.
Nytår kom efter en skøn jul, hvor Skægaben og Dukkehuset havde et par nætter, hvor jeg sov og fejrede jul i barndomshjemmet. Så der ku’ de rigtig spille playstation og se serier i sengen, de få timer han var hjemme, inden han var hjemme ved sin mor. Nytår var vi ‘bare’ os, med ren masse lækker mad, et ton lp-plader, brætspil samt drinks og vin, og det var lige i øjet.
.. og i januar har vi haft (de samme) gæster, i små portioner, men så tit, det har kunne lade sig gøre. “Underlig filmklub”, familiebesøg, kaffevisit og gåturer med vores favoritmennesker, er key for ikke at gå coronakuk og Dukkehuset er heldigvis svært tilfreds med huset fuld.
.. og ovnen fik bagt sine første ‘fastelavnsboller ala A’, en smule før tid.
.. og så nåede vi pludselig februar igen! Dukkehuset har været alene hjemme for førsre gang længe, da vi snuppede et afbræk fra hverdagen i forrige uge, og tog på coronavenlig kærestetur til Århus.
.. og jeg har også nu her fået pyntet haven lidt, før naturen selv tager over på projektet. Knopperne tyder på, vi ikke har lang tid igen før, at det er aktuelt. Jubii!
.. jeg glæder mig allerede!

Hvor bor du? Og satser du på, at skulle blive gammel der?

8 Comments

  • Piskeriset

    Sikke et fantastisk indlæg – det var som at være der selv 🙂

    Vi har nu boet 11 år i vores hus, og jeg er simpelthen så glad for det! Det er heldigvis et, der er let at ‘blive gammel i’ (etplanshus med god plads – selv med to katte og en ok rummelig og overskuelig have med en solvendt terrasse), så det håber vi på vil ske.

    • venterpaavin

      Tak søde Piske, det var da en herlig ros💗
      Dejligt, I har fundet Jeres helt rigtige spot. Håber også vi kan blive gamle her, trods etagerne, om ikke andet så til, at vi skal passes engang 😀

  • Tine

    Dejligt indlæg – jeg synes virkelig, at jeres hus er så fint og hyggeligt og lige, hvad jeg drømmer om! Jeg vil SÅ gerne have en lille have.

    Jeg har boet i andelslejlighed på Amager de sidste tretten år – for det meste føler jeg, at jeg er lige hvor jeg skal være, men andre gange drømmer jeg også om hus og have. Nu må vi se – hvis vi kan rykke én etage op engang, tror jeg, at jeg kan falde helt til ro her uden larmende overboere. 🙂

    • venterpaavin

      Årh, det var virkelig en sød besked Tine – det gør mig glad, at du kan se så meget charme i vores hjem 💗.

      Jeg kan sagtens forstå, at man kan bo i lejlighed hele livet – ville Skægaben det ikke så meget, det med huset, havde jeg også fint kunne trives i den 4 værelses, vi boede i inden 😀

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *