Sidste Påskedag i rækken. Fik I mon den fejret, i de små?

Herhjemme har vi, og det har været noget så hyggeligt, trods de mange foranstaltninger der medfølger. Det føles næsten helt normalt at sidde på terassen med de gamle, K, Lillesøster E og Svoger T, når man først er i gang. At havebordet så er dækket med store afstande mellem stolene, spritten er i gang rutinemæssigt, maden er portionsanrettet fremfor sammenskudsgilde, og at man ingen knusere giver eller får, bliver petitesser. Ligesom den heftige rengøring før og efter af håndtag, dartpile, badeværelset, havemøbler og service. Det vigtigste er, at …