Mandag slog jeg øjnene op til første dag, i mit 32. år.

Skægaben var taget afsted på job, og jeg kunne nyde min selvvalgte fridag under dynen, med at svare på søde fødselsdags-sms’er.

Jeg fik dog lokket mig selv ud til at strække benene lidt, efterfulgt af et bad, hårsætteri mv. og først da vi nærmede os midt formiddag, fik jeg entreeret køkken/alrummet. Her stilede jeg naturligvis mod den fulde, rene opvasker og kaffemaskinen, før jeg overhovedet nåede til at lade blikket lande på spisebordet.

Her ventede mig vores lille “fødselsdagssoldat” tålmodigt. Og så brød jeg ud i et smil.…