Mine vagter i hjemmeplejen, når der er glat udenfor.
Chancen for at støvsuge 75kvm en gang om ugen (på ubestemt tid).
Min evne til altid at have kolde fødder.
Mit nærsyn.
Den bunke rod, som altid er på gulvet i mit soveværelse, jeg skal åbenbart ikke bruge det.
Alt det tøj, som jeg ikke bruger, som burde smides ud – eller endnu bedre, gives til genbrug.
Min trang til dyre sko, billig vin og evig søvnmangel.
Mit symaskinekørekort – får det sgu aldrig brugt.…
Når:
Du stadig er så højre/venstre-blind, at du smadre en lampe på job.
Din brillesamling bliver halveret på en uge.
Du er sikker på at Prag er et land. Og det åbenbart ikke er.
Hele dit hjem lugter af brandskade, og dit ristede brød er virkelig sprødt, fordi du har lidt for travlt med spille luftguitar og skråle med på Backstreet Boys.
Du piller folielåget af en bøtte hytteost og smider begge dele i skraldespanden.
Du spilder tusinde tandpastapletter på din elskede kjole, i din brandert, og krøller den sammen og smider den i et hjørne – frem for at …
Mandag. Grå himmel, og med handletur, madpakkefixeri (til mig selv altså), bagning og dertil aftenvagt forude.
Det lyder som en ærgelig kliché, men idag er det faktum. Men modsat klicheen om ‘røvsyg mandag’, er det egentlig også fint, med en slå-hjernen-fra-ugestart, med 2 x tøsebesøg fra KBH og en torsdags veninde date i vente, allerede. Det har jeg virkelig glædet mig til, og alene det giver mig benzin til tredje vagt i træk.
Sidste uge, var der nemlig også run på, og det har været hyggeligt, men et par timer uden andet selskab end Kasper Spez fra højtaleren, er faktisk …
Nu nærmer første november sig, og det er derfor grænsende til legalt, at begynde at tale om julerier offentligt.
I vores familie har vi dog haft gang i julesnakken længe. Det er faktisk om, at den aldrig høre helt op. Far sender os alle en månedlig reminders på sms, så vi ikke er vi tvivl om, hvor mange måneder der er til juleaften – eller bedre endnu, hvor mange måneder til vi skal åbne vores første kalenderpakke.
De sidste mange år, vi snakker 10-15 år, har jeg lavet kalenderpakker til vores mor. Kalenderpakker er noget helligt i vores familie. Vi …
Vi nyder livet på Mor og Fars sofa. A har serveret banansplit, Far har lavet kaffe, Mor har lavet enebærgryde og K har bagt boller til eftermiddagskaffen. Så her lider vi ingen nød. Overhovedet.
Nu ruller Nak & Æd over skærmen og kaffen drikker jo ikke sig selv. Her har I lidt facts om os, hvis I keder jer:
• Vores forældre ryster ofte på hovederne af os, når vi går i selvsving og forsøger at underholde hele stuen.
• Ingen af os får mere end max 6-7 timers søvn på en god nat, og vi mødes tit til smssnak …
Min facebook status, den dag jeg sagde mit første fuldtidsjob op.
Dette indlæg har været længe undervejs. Jeg overvejede næsten, ikke at færdiggøre min lille føljeton. Det ville ligesom være prikke over i’et i historierne om, at jeg aldrig rigtigt gør noget færdigt. For for sådan forsætter min historie faktisk.
Sidste afsnit sluttede med et opkald fra hende, som viste sig at skulle blive min chef de næste par år eller tre. Jeg fik nemlig jobbet, ligesom alle andre, der søgte der. Telemarketing blev min nye hverdag. Jeg sad …
Der var engang, hvor jeg ikke kendte til sneakers. Jeg var overvist om, at det var den slags som seje sportypiger gik i – den med koordinationsevne, atletisk look, cirka alt hvad jeg ikke er. Tror det er i ‘Mit liv på et fad’, hvor der står noget ala: at gå sneakers og sportstøj, når man ikke træner, svarer til at have skrevet ‘kronisk selvbedrag’ i panden. Formuleret en del bedre, selvfølgelig. Eller måske er det fra Nynne? Under alle omstændigheder kunne jeg virkelig identificere mig med det. For jeg er slet ikke sådan en type, selvom jeg virkelig godt …
Jeg vågnede til lyden af en fastnet telefon der kimede. Det gjorde mig en smule i tvivl om, hvem jeg var og hvad årti vi egentlig var i. Jeg er i forvejen super ulogisk, lige når jeg vågner, men min ‘jeg tror jeg er ved at blive syg’-tilstand hjalp ikke på sagen. Lyden fra telefonen kunne jeg dog konstatere kom fra en af de andre lejligheder i min opgang. Kan ikke mindes at have hørt den før, til trods for at have boet her, sammen med noget nær de samme naboer, siden 2006.
Nå, men jeg har fri helt indtil …
Så fik vi dansk grund under fødderne igen. Sidste blogindlæg fabrikerede vi i de høje luftlag, og det var en fremragende idé fra K, med denne kærkomne distraktion. Både fordi det var hyggeligt og også fordi, at hverken hun eller jeg kan helt skjule vores flyskræk. Så vi skiftes derfor i reglen til at fortælle historier fra vores barndom, eller fx. finde på fiktive fortællinger om vores liv som Mulan – det her var trods alt en vis grad af produktivt (og virkede knap så sindssygt for de omkringsiddende som sidstnævnte).
Nu er vi dog trygt hjemme i Aalborg, …
– vi drikker kaffen sort, og gerne i litervis.
– grundet evig søvnløshed hos os begge har vi en løbende top 3 over de bedste lure, vi nogensinde har taget i fællesskab. Begivenheder, vi jævnligt ser tilbage på med hengivnende lykke i stemmerne. ‘Kan du huske da vi tog en lur i Århus?’.
– vi har en gang diskuteret hvor vidt det var muligt, at Jan Gintberg og Jan Elhøj var brødre. De mindede om hinanden og var begge sjove. Vi indså dog senere, at brødre som ofte har samme efternavn, men uhyr sjældent samme fornavn.
– ingen af os …