Så er der lørdag – dvs. jeg er på andendagen som 29. årig. And still going strong! Akkurat ligesom K berettede om i indlægget her , da hun for fem dage siden, var den der stod for tur.
Mine kollegaer lovede mig nu også i forrige uge, at jeg nok skulle overleve det – omend tømmermændene kunne risikere at slå mig halvt fordærvet, nu jeg var endnu tættere på de 30.
Men her til morgen står jeg stadig stolt, og gudskelov for det, for ærlig talt var det ikke så slemt. Jeg havde nemlig en overordentlig skøn dag, hvor jeg …