Så blev det mandag igen, og jeg synes marts går enormt stærkt.
Heldigvis mindre forpustende end januar og februar, hvor alle sociale begivenheder og kulturtilbud næsten væltede mig om kuld – måske jeg er kommet i træning, efter et par år med on/off-corona? Eller også er flowet bare bedre? Måske forårsenergien bare er sparket ind?
Jeg klager hvertfald ikke over sådan som tingene går, og hvis jeg kortvarigt glemmer rædslerne i Ukraine, kan jeg trække vejret heeelt ned i maven for første gang længe. Tror at frygten for, nogle i familien skulle rammes alvorligt af corona, er rystet helt af …